United States or Bolivia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ah, når jeg ser mod staden hist, det stolte, det rige Roma, og den uselhed og det fordærv, hvortil det længst er sunket, fremtræder klart som solen for mit syn, da råber højt en stemme i mit indre: vågn, Catilina; vågn, og vord en mand! Ved mindste lyd fra virklighedens rige de flygter ned i sjælens stumme dyb. AMBIORIX. Se hist vor rejses mål! Se Romas mure! Mod himlen står det høje Kapitol.
ELINE. Jeg hader ham. NILS LYKKE. Had ham ikke! Er der barmhjertighed i dit sind, så tilgiv ham, hvad han har syndet. Tro mig, han bærer straffen i sit eget bryst. ELINE. Ham tilgiver jeg aldrig! Hys! Kan du høre ? NILS LYKKE. Hvilket? Hvor? ELINE. Udenfor; langt borte. Der rider mange mænd paa landevejen. NILS LYKKE. Ah, det er dem! Og jeg, som glemmer ! Hidover kommer de. Så er der stor fare!
De skrapte og skrapte, men fandt ikke andet end fjeldvæggen. „Prøv litt lavere nede,“ foreslog Longley. Sir Ralph gjorde saa. Pludselig ropte han: „Hallo! her er nok en revne! men denne er horisontal. Ah det er vist en slags dør eller kunstig aapning ind til fjeldet vi er kommet over her!“ „Det er min mening ogsaa,“ sa Longley.
Præstens Datter Katharina stod just Brud, da de brød ind i Landsbyen; og hun er i Forvirringen bleven tilbage, hun og hendes Brudejomfruer. »Alonzo de Tobar, vil du ikke være med?» raaber en Landsmand, idet han paa de Andres Skuldre svinger sig op i Ghorvinduet, og seer ned i den flammende, qvindefyldte Kirke. » Ah, Paraiso de Demonio! Ah, le paradis de l'enfer ! O Helvedes Paradiis!
Den første morgenrøde skal os finde langt langt herfra; i laurbærlundens ly vi hviler os på græssets bløde teppe. AURELIA. En ny tilværelse for os frembryder, mer glæderig, end den, vi slutted her. Nu vil jeg gå. En times rolighed mig skænker kraft . Godnat, min Catilina! Nu er hun borte. Ah, det letted mig!
Ville lokke fru Inger i fælden, og så gavne hendes sag på det bedste, styrke hendes gunst hos almuen ! Ah, jeg kunde fristes til at give mig den onde selv i vold, om han skaffed mig fingre i grev Sture NILS STENSSØN. Guds fred, herre! NILS LYKKE. Tak, herre! Det er ellers en særegen indgang, I der har valgt jer. NILS STENSSØN. Ja, hvad djævelen skulde jeg gøre? Porten var jo lukket.
Denne svimle, hendragende magt . Er det således at føle kærlighed, da har jeg aldrig vidst det før i denne stund. Skulde det ikke endnu være tid ? Ah, dette forfærdelige med Lucia! ELINE. Hvad er det? Så tungt et suk NILS LYKKE. O, intet, intet! Eline, nu vil jeg skrifte ærligt for dig.
FRU INGER. Hvis det forholder sig, som vi begge tror, så må Nils Lykke ikke for nogen pris forlade Østråt for det første. Hvad er det for anslag I pønser på? Er det noget, som kan øge eders magt til skade for os og ? FRU INGER. Ah, denne kortsynethed, som gør alle så ubillige imod mig! Jeg kan se på jer, I tror det er min agt at kåre Nils Lykke til svigersøn.
At jeg også kunde være så galen . Nå, det kommer vi vel ud af! I vil jo nok tage jer af mig; og desuden, rytterne er vel ikke i hælene på mig endnu. NILS LYKKE. Men hvad har I så videre at sige mig? NILS STENSSØN. Jeg? Ingenting. Når jeg nu bare får givet eder pakken NILS STENSSØN. Ja visst; I véd jo NILS LYKKE. Ah, ja rigtig; papirerne fra Peder Kanzler
Hvad vil I gøre med ham? Giv mig ham igen! Dræb ham ikke for mig! OLAF SKAKTAVL. Ah. jeg begynder at begribe FRU INGER. Og denne angst ; denne kvælende rædsel . Jeg har båret på det i mangfoldige år, og så skulde det briste alt tilhobe, og jeg får friste slig nød og kvide! Herre min Gud, er dette ret af dig? Var det derfor, du gav mig ham? Hvor har I ham? Hvor er han?
Dagens Ord
Andre Ser