United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men først så havde jeg det andre bæ- æstet at holde styr på; ja, han, den dæmoniske, naturligvis; og siden så sovned jeg ind så tungt at . GINA. Hvad siger Ekdal idag? RELLING. Han siger ingen verdens ting. HEDVIG. Snakker han slet ikke? RELLING. Ikke et levendes ord. GREGERS. Nej, nej; det kan jeg så godt forstå. GINA. Men hvad tar han sig da til? RELLING. Han ligger på sofaen og snorker.
Hun sad på en Bundt af rædsomme, våde Madrasser, som Børn havde ligget på, og så ned på de små, der kasted Tomflasken imellem sig . . . . Alt dette stod jeg og så på, og jeg havde ingen Møje med at forstå alt, som foregik.
CATILINA. I templet har jeg vidst at slippe ind, har flere gange set og talt med hende. O, hvilken forskel mellem denne kvinde og min Aurelia. CURIUS. Du elsker begge på engang? Nej, det kan jeg ej forstå. CATILINA. Besynderligt. Jeg fatter det ej selv. Og dog jeg elsker begge, som du siger. Men hvor forskellig er ej denne elskov!
Og sådan går det fort væk udaf livet, Gud véd, om bag et stoppested er givet. FRU HALM. Men fy, herr Falk, hvor kan De tale så! O, det han siger, kan jeg godt forstå; der må dog noget sandt på bunden være. Sligt må min kæreste ej høre på, han er ekscentrisk nok. Å hør, min kære; kom hid et øieblik! Jeg kommer snart.
»Nej, hvilken Bog?« siger hun i Angst. »Kan du forstå, hvad det er for en Bog, han taler om?« Og hun standser. Jeg gotter mig grusomt over hendes Forvirring, denne Rådvildhed i hendes Øjne henrykker mig.
Se, derfor vil I forstå, hvad jeg har at sige eder. Vid da, at også jeg engang har levet et liv, som I her. Jeg tænkte mig, at når jeg trådte ud i den store vide verden, da vilde der komme mig imøde en ædel og herlig kvinde, som skulde vinke ad mig og vise mig vejen til et berømmeligt mål. Jeg bedrog mig, Eline Gyldenløve! Kvinder kom mig imøde; men hun var ikke iblandt dem.
Da Konen ser dette, letter hun sig op i Kælderhullet, gør uvilkårlig en Bevægelse, som forat beskytte sine Varer, og hun lader mig forstå, at hun ikke havde ventet mig tilbage, forat berøve hende dem. Ikke det? siger jeg. Jaså, ikke det? Hun var mig virkelig en kostelig Kone!
HEDVIG. Nej, tænk! Hvad får jeg da? HJALMAR. Læs selv. Øjnene! Øjnene, og så det brevet! Ja, men jeg synes, det er bedstefar, som skal, ha' det. Du Gina, kan du forstå dette her? GINA. Jeg ved jo ingen verdens ting; bare sig det.
Nej, egentlig var Ordet egnet til at betyde noget sjæleligt , en Følelse, en Tilstand om jeg ikke kunde forstå det? Og jeg husker mig om, forat finde noget sjæleligt. Da forekommer det mig, at nogen taler, blander sig ind i min Passiar, og jeg svarer vredt: Hvadbehager? Nej, din idiotiske Mage findes ikke! Strikkegarn? Å, rejs til Helvede! Nu måtte jeg rigtig le!
GREGERS. Jeg havde ventet så visst, at når jeg kom ind af døren, så skulde der slå mig imøde et forklarelsens lys både fra mand og fra hustru. Og så ser jeg ikke andet for mig end dette dumpe, tunge, triste GINA. Nå så. GREGERS. De vil ikke forstå mig, fru Ekdal. Nej, nej; for Dem skal der vel tid til . Men du selv da, Hjalmar? Du må da vel ha ta't en højere indvielse af det store opgør.