United States or Colombia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Vor herre lad mig da aldrig leve den dag, da jeg skulde sidde som enke! HJALMAR. Å, det ene som det andet. Nu er jo alt forbi alligevel. Alt! GREGERS. Tør jeg komme? HJALMAR. Ja; kom. Det er sket. GREGERS. Det er? HJALMAR. Jeg har levet den bittreste stund i mit liv. GREGERS. Men også den mest løftede, tænker jeg. HJALMAR. , foreløbig har vi det i al fald fra hånden.

Ah, jeg har mod, min fattigdom at bære; men i hver Romers blik at læse hån og fræk foragt ! Nej, nej; det er for meget! I Gallien kan jeg leve dulgt og stille; der vil jeg glemme, hvad jeg engang var, vil døve driften til de store formål, vil som en uklar drøm min fortid mindes. LENTULUS. Nu, lev vel; og lykken følge dig! CETHEGUS. Husk os med venlighed, som vi vil huske dig, Catilina!

Dersom nu han derinde en nat fik det indfald at komme med kisten sin bag og takke for lån? De volder urolige drømme. Når min søn vorder konge, skal de forbydes. Alle stuer skal luftes ud. længe ikke det er gjort, er det usundt at leve her. Lad mig se du kommer ihug, hvad jeg sagde dig. Mange lys bordet! Hvad tager de sig nu for derinde? BJØRN. De holder endnu at skrue kistelåget fast.

Men da Lennart hadde været saa syk og var saa elendig, og de sa, han maatte paa landet og maatte leve godt og jeg var saa træt og elendig selv. Saa sa jeg til ham, at jeg maatte paa landet og hvile, for jeg skulde ha et litet barn, sa jeg. Da fik jeg lov at be papa om penger, og vi kom op der i Vermland og hadde det saa deilig, og Lennart blev saa frisk, og jeg begyndte at male igjen.

Men herregud, naar et voksent menneske forsøkte leve livet efter sin samvittighet, saa fik forældrene tie stille. Hun hadde prøvet at hjælpe sin mor det hun kunde, aldrig plaget hende med sine sorger aldrig skjemt ut sit rygte heller for nogen letsindighets skyld flokseri eller rangel.

Tror du vel, at jeg vilde leve, hvis jeg hadde gjort noget æreløst?» «Nei CescaJenny tok hende ind til sig og kysset hende. «Det tror jeg ikke du vilde.» «Jeg vet ikke, hvad Lennart tror. Han forstaar mig ikke, ser du. Men naar jeg kommer hjem, saa sier jeg ham alting. Som det er. Saa faar det staa til.» «Cescasa Jenny blidt. Men saa vilde hun ikke spørre allikevel, om hun var lykkelig.

Deres antal vokser med hver dag; og som I måske véd, finder de venner blandt almuen denne side af grænsefjeldene. Hvad grund har jeg givet eder til at formode sligt? Jeg véd intet, og ønsker ikke at vide noget. Det er min agt at leve roligt indenfor mine egne enemærker; jeg rækker ikke ufredsstifterne min bistand; men regn heller ikke mig, dersom det er eders agt at underkue dem.

Den ene Dag gaar som den anden, bestandig den samme uendelig triste Tilværelse!“ svarede Andrey. David slog sig utaalmodigt paa Knæet. „Det er en uderlig Race, disse Nihilister!“ udbrød han. „At leve i et frit Land under en stor social Bevægelse og saa dog føle sig som en Fisk uden Vand; det er ufatteligt! Er da for jer hele Verden begrænset til Rusland?“

Endnu iaftes sagde jeg til min moder: "for at kunne leve jeg bevare min stolthed". Hvad er da min stolthed? Er det at vide mine landsmænd fri, eller min slægt hædret over lande og riger? O, nej; nej! Min kærlighed er min stolthed. Den lille hund er stolt, når den tør sidde ved sin herres fødder og snappe brødsmuler af hans hånd.

Nu synes jeg, her er fast grund at bygge , og begynd forfra. Og husk , du har jo også opfindelsen at leve for. HJALMAR. Å tal ikke om opfindelsen. Det har kanske lange udsigter med den. GREGERS. ? HJALMAR. Ja herre gud, hvad vil du egentlig, jeg skal opfinde? De andre har jo opfundet det meste i forvejen. Det blir vanskeligere dag for dag