United States or Chile ? Vote for the TOP Country of the Week !


Anna var hvad Francis ikke saae med de forelskte Blikke Anna var i Sørgeklæder. Først han seer det, da han seer, at hun i hans Arme græder, føler, hun ei kysser meer, hører sagt med samme Stemme, som han fra Farvellet kjendte: «Francis, skynd dig med din Fa'r! O I kom som Himmelsendte! Thi jeg er saa ene hjemme: bort idag man Moder bar

Jeg ved ikke; men det ved jeg, at hendes bue har været her. GUNNAR. Ja, jeg tænkte det nok! DAGNY. Ti, ti! Fældet ham natten før holmgangen, har hun endda elsket mig. Fader! Se, se! GUNNAR. Hvad er det? EGIL. Deroppe alle de sorte heste ! GUNNAR. Det er skyerne, som ØRNULF. Nej, det er de dødes hjemfærd. Moder er med dem! DAGNY. Alle gode magter! GUNNAR. Barn, hvad siger du!

En moder rev hjertet af sit bryst, før hun kasted sit barn for ulvene! ELINE. Hvis jeg ikke var min moders datter, skulde jeg give eder ret. Men I er som hin moder; og eders døtre har I kastet ud for ulvene, en for en. Først kasted I den ældste. For fem år siden drog Merete fra Østråt; nu sidder hun i Bergen som Vinzents Lunges hustru. Men tror I, hun er lykkelig som den danske ridders frue?

Men idag, da jeg stod i Solhaugs stue, da forstod jeg mig selv tilfulde, forstod, at Margit var stolt en frue, men du den allerdejligste blandt ungmøer hulde. Der glemte hun bort både fader og moder; der glemte hun bort både søster og broder; hun glemte bort både himmel og jord, hun glemte sin gud og hvert kristent ord.

Det vil blive en ypperlig idrætsmand, Sigurd; han vil komme til at ligne dig. Det er nu som før, skjønner jeg; stedse stod Thorolf dit hjerte nærmest. ØRNULF. Han er den yngste og sin moder lig, deraf kommer det. SIGURD. Men sig mig nu, dit ærinde hos Gunnar herse, tænker du alt idag ? ØRNULF. Heller idag end imorgen.

Med et eneste ord kunde jeg ; dog, det vilde ikke være godt for dig at høre; du vente, hvad tiden bringer med sig; kan hænde, at ELINE. Jeg hører eder. FRU INGER. taus du også er, véd jeg dog for visst, at du mere end engang længes bort herfra. Det er dig for ensomt og for øde Østråt. ELINE. Hvor kan det undre jer, min moder?

Siden skal I min vilje at vide. ud! BJØRN. Vel, fru Inger! FRU INGER. Og porten åben for enhver, som måtte banke . BJØRN. Men ? FRU INGER. Porten åben! BJØRN. Porten åben. Eline; mit barn, jeg har noget at sige dig i enrum. ELINE. Jeg hører eder. FRU INGER. Eline, du tror ilde om din moder. ELINE. Jeg tror, hvad eders færd kvidefuldt tvinger mig til at tro.

»Ja, ja, han var det ... min Benjamin ; og du har myrdet ham, myrdet dem Alle, hans Sødskende, hans Moder og hans Fader, som forbander dig med den rædsomste af Forbandelser, med Forbandelse af dit eget Barn indtil Vanvid af Sorg over dit eget Barn.

Neppe fyldt det tolvte Aar, han tilsjøs som Youngmand gaaer, for at kunne hver en Høst hende hele Hyren skjænke hende, ja det Hele næsten; men til «Søster Anna» Resten, Hun, som for hver Reis, han foer, voxet var saa smuk og stor, at omsider ham den Tanke syntes ganske desperat, at den høje, smukke, ranke Jomfru havde bedt sin Moder om at faae ham til sin Broder eller Legekammerat.

Der, kan du tro, det er dejligt at bo; der vil du finde det fagert at bygge; der monne de væneste blomster gro alt under bøgenes skygge. Som en moder har du mig vogtet og fredet, har ledet min fod, har til himlen bedet den frommeste bøn for mit held. Se, Gudmund, lad os i dette bæger drikke hende til; lad os ønske, at snart hendes sind igen vorde frejdigt og klart, og at gud hendes kvide læger.