United States or Comoros ? Vote for the TOP Country of the Week !
Skal hun, den stolteste af alle kvinder, i skændsel ende, levende begravet? O, aldrig følte jeg mig slig tilmode. Er dette kærlighed? Ja, sådan er det. Ved mig hun frelses skal! Men Catilina? Med had og hævn hun vil forfølge ham. Har han af avindsmænd ej nok tilforn? Tør endnu jeg hans fienders antal øge? Han var imod mig som en ældre broder; mig byder taksomhed at skærme ham. Men kærligheden?
GREGERS. Hun vilde offre til dig, det bedste hun ejed i verden; for så måtte du da komme til at holde af hende igen, mente hun. Å, det barn! GINA. Ja, hvad hun kan finde på! GREGERS. Hun vilde bare ha' din kærlighed igen, Hjalmar; hun syntes ikke hun kunde leve den foruden. Der kan du selv se, Ekdal. HJALMAR. Gina, hvor er hun henne? Stakkers, hun sidder vel ude i køkkenet, kan jeg tro.
FALK. Der gives og en kærlighed de boeuf; den slår sin mand for panden i romaner, og skal nok spores fra og til i tøf- felhæren under ægteskabets faner. Kort, der er lighed, hvor De mindst det tror. Således siger jo et gammelt ord, at theen lider, mister noget af et aroma, som i plantens indre bor, ifald til os den føres over havet.
Denne svimle, hendragende magt . Er det således at føle kærlighed, da har jeg aldrig vidst det før i denne stund. Skulde det ikke endnu være tid ? Ah, dette forfærdelige med Lucia! ELINE. Hvad er det? Så tungt et suk NILS LYKKE. O, intet, intet! Eline, nu vil jeg skrifte ærligt for dig.
FRØKEN SKÆRE. Men kærlighed og kærlighed er ét; af the der gives både god og slet. FRU STRÅMAND. Ja, man har the i mange kvaliteter. ANNA. De grønne forårsspirer aller først SVANHILD. Den slags er kun for solens døtres tørst. EN UNG DAME. Man skildrer den berusende som æter EN ANDEN. Som lotos duftende, og sød som mandelen. GULDSTAD. Den forekommer aldrig her i handelen.
HJALMAR. Ja naturligvis har jeg det. Det vil sige, sådan på en måde. GREGERS. For der er da vel ikke noget i verden, som kan lignes med det, at ha' tilgivelse for en fejlende og løfte hende op til sig i kærlighed. HJALMAR. Tror du en mand så let forvinder den beske drik, jeg nys har tømt? GREGERS. Nej, en almindelig mand; det kan så være. Men en mand som du !
LIND. Mit livsmod brænder lig en vilter sang; jeg kender mig så stærk; lå der et slug for min fod, hvor gabende, jeg over sprang! FALK. Det sige vil i simpelt prosasprog: Din kærlighed har gjort dig til et rensdyr. LIND. Nå, farer jeg med renens vilde tog, jeg véd, til hvem min længselsfugl imens flyr! FALK. Så får den alt imorgen til at flyve; du følger med kvartetten jo tilfjelds.
Desuden elskede Georg jo Tania, og Andrey havde først troet, at denne Følelse blev gengældt fra hendes Side, men han var i den sidste Tid begyndt at blive noget tvivlsom paa dette Punkt. Tanias Følelser for Georg var næppe mere end søsterlige. Men mærkeligt nok var det dog Vennens Kærlighed til den unge Pige, der gjorde ham blind over for hans egne Følelser.
Ja visst, som hver min kærlighed; men alvor er dog, hvad jeg nys dig sagde. Ved sidste skuespil jeg så på torvet prestinderne i stort og festligt optog. Tilfældigvis på en af dem jeg sænked et øjekast, og med et flygtigt blik hun mødte mit. Det trængte gennem sjælen. Ah, dette udtryk i det sorte øje jeg aldrig så hos nogen kvinde før. CURIUS. Det vil jeg tro. Men sig, hvad fulgte siden?
Se, de forskriger sig i livets skrål, jeg stilt skal støtte dig med stærke grene. SVANHILD. Men dersom den alligevel gik under, den kærlighed, som skulde bære alt, har du da det , som endda lykken grunder? FALK. Nej, med min kærlighed det hele faldt. SVANHILD. Og tør du helligt love mig for Gud, at aldrig den, lig visnet blomst, skal hænge, men dufte, som idag, og holde ud for hele livet?
Dagens Ord
Andre Ser