United States or Saudi Arabia ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Det er tjenligt at fordybe sig i tilværelsens natsider en gang imellem. GINA. Er du alt der igen? HEDVIG. Ja, jeg vilde ikke gå længer. Og det var godt; for nu mødte jeg nogen i porten. HJALMAR. Det var vel denne fru Sørby. HEDVIG. Ja. Jeg vil håbe, du skal ha' set hende for sidste gang. Far. HJALMAR. Nå, hvad er det, Hedvig? HEDVIG. Fru Sørby havde noget med til mig. Til dig?
Vasily sprang op ad Trappen for at give Andrey Besked, men mødte ham allerede paa Halvvejen; han havde fra Vinduet set Vatajko og kom nu roligt, fuldstændig udrustet gaaende ned ad Trappen. Hesten stod fuldt opsadlet i Stalden, i et Sæt var Andrey i Sadlen og fulgte tæt efter Vasily, som allerede havde besteget sin Buk og sat sine Heste i Bevægelse.
Følg mig nu did ind i kammeret, så skal jeg sige jer, hvordan alt dette hænger sammen, og hvad I videre har at gøre. Jeg mødte hende just i det samme hun trådte ud på gangen. FRU INGER. Og da lod hun til at være oprørt i sindet? Var det ikke så? BJØRN. Hun så ganske bleg og forstyrret ud.
Ja visst, som hver min kærlighed; men alvor er dog, hvad jeg nys dig sagde. Ved sidste skuespil jeg så på torvet prestinderne i stort og festligt optog. Tilfældigvis på en af dem jeg sænked et øjekast, og med et flygtigt blik hun mødte mit. Det trængte gennem sjælen. Ah, dette udtryk i det sorte øje jeg aldrig så hos nogen kvinde før. CURIUS. Det vil jeg tro. Men sig, hvad fulgte siden?
Det lyder til mig helt herned i graven. Men graven selv, den er så stille stille! Er jeg til døsig ro da evig dømt? Skal end ej her ad sammenslyngte veje jeg vandre frem, som stedse var min lyst? Lig stjerneskuddet alting kom og svandt. Han mødte mig. En lønlig trolddomsmagt, en indre samklang drog os mod hinanden. Jeg var hans hævngudinde, han mit offer; men straffen fulgte hævnerinden brat.
Jeg kunde ikke gøre det igen; næste Gang jeg mødte disse Øjne, vilde jeg opsige mit Rum og gøre ærligt Rede for mig; det kunde så alligevel ikke vare ved i Længden på denne Måde. Da jeg kom til Udgangen af Parken, så jeg igen den gamle Dværg, som jeg i mit Raseri havde jaget på Flugt.
Han foresatte sig bestemt kun at se hende til de Tider, naar deres fælles Arbejde førte dem sammen; men allerede næste Dag mødte han hos hende længe før den fastsatte Tid for Mødet under Foregivende af at maatte tale med hende om den forestaaende Diskussion. Den Sag var afgjort i et Par Minutter, og for første Gang i sit Liv var det ham umuligt at finde paa noget at tale med hende om.
Eders husbond mødte mig med horn og krus; han åbned for mig både dør og porte; men øde tykkes mig eders hus; hallen er mørk; mine venner er borte. Nu godt; jeg stiger påny til fjelds. GUDMUND. Mit sind er ej som en træls. Nu tykkes mig livet en uselig gave; Jeg agter det fast for intet værd. Skrinlagt har I alt, hvad der var mig kært; mit fagreste håb jeg måtte begrave. Farvel da, fru Margit!
Jeg gav mig til at iagttage de Mennesker, jeg mødte og gik forbi, læste Plakaterne på Væggene, modtog Indtryk fra et Blik, slængt til mig fra en forbifarende Sporvogn, lod hver Bagatel trænge ind på mig, alle små Tilfældigheder, som krydsed min Vej og forsvandt. Når man bare havde sig lidt til Mad en sådan lys Dag!
Dagens Ord
Andre Ser