United States or Uzbekistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men det som interesserte dem aller mest, var det sindrige lille apparat som var til at ta med sig ut, og ved hjælp av hvilket hvemsomhelst av dem kunde bli øieblikkelig kaldt tilbake ved et traadløst signal. Kerr viste dem den lille mahogni-æske, som var saa liten at den kunde gjemmes i lommen.
Hun hadde været for hovmodig til at gjøre det første skridt. Alle de venner hun hadde hat fra stedfaren til Cesca og Gunnar allesammen hadde de først maattet strække haanden ut. Og saa dette, hun gik og bildte sig ind at hun igrunden var saa lidenskabelig. Uf! Hun, som var blit otteogtyve aar uten at ha været forelsket det aller mindste gran.
„Det glæder mig uhyre at De ser det slik,“ svarte Sir Ralph. Og dermed var det bestemt at gutterne skulde være med. „Men det skal være en hemmelighet,“ sa han, „jeg vil la de smaa slyngler faa denne store overraskelse i aller sidste øieblik.“ Dale saa paa klokken. „Klokken er fire. Da maa vi være temmelig nær vort bestemmelsessted.
Vis dig som mand; endnu kan slaget vindes; en kæk beslutning ; du har venner nok; vi følger dig på aller første vink. Du fristes ikke? Svar! CATILINA. Nej, siger jeg! Og hvorfor vil I sammensværge jer? Tal ærlig! Drives I af friheds-længsel? Er det, for Romas storhed at forynge, at I vil styrte alt? LENTULUS. Nej, ingenlunde; men håb om egen storhed er jo dog tilstrækkelig bevæggrund, Catilina!
GREGERS. Huf! Isch! Jeg kunde ha' lyst til at spytte på den fyren, som heder sligt noget. Men når en nu engang har det kors på sig at være Gregers Werle her i verden, således som jeg er det Ha ha, hvis du ikke var Gregers Werle, hvad vilde du så være for noget? GREGERS. Kunde jeg vælge, så vilde jeg aller helst være en flink hund. GINA. En hund! Å nej da!
Det er da også de utroligste ting, en familjeforsørger har at tænke på; og glemmer en bare det aller ringeste, straks skal en se sure miner. Nå, en vænner Sig til det Også. EKDAL. Ja, du kan vel tænke dig det. Hun er gåt i kurven. HJALMAR. Nej, er hun gåt i kurven! Hun begynder altså at vænne sig til den. EKDAL. Ja, du; det var jo det, jeg spåde. Men nu, ser du, nu er der nogen smaa grejer til
De hviler sig som om de vented på at skulle vækkes til en munter leg og ej til kamp, måske den aller sidste, de får at kæmpe her. Endnu på vagt? Du er vel træt? nu løser jeg dig af. MANLIUS. Sov heller selv. Den unge trænger til en kvægsom søvn; hans vilde lidenskaber behøver kræfter. Anderledes er det når håret gråner, blodet rinder mat og alderdommen tynger vore skuldre.
Det er jo bare egoisme av mig, at jeg ikke under ham det at dø, inden han var begyndt at skjønne den aller mindste smule. Han kunde bare titte efter lyset og skrike naar han trængte byttes paa eller var sulten. Og han jafset likegodt efter kindet mit som efter brystet . Han kjendte mig ikke endda ikke ordentlig ialfald.
HEDVIG. Å, de steller med den og bygger for den, og sådant noget. GREGERS. Kan tænke det; for vildanden er vel den aller fornemste der inde. HEDVIG. Ja det er hun da; for det er jo en rigtig, vild fugl. Og så er det så synd i hende; hun har ingen at holde sig til, hun, stakker. GREGERS. Har ingen familje ligesom kaninerne. HEDVIG. Nej.
Aller helst vilde jeg lære at gravere slige billeder, som de, der står i de engelske bøgerne. GREGERS. Hm; hvad siger Deres far til det? HEDVIG. Jeg tror ikke far liker det; for far er så underlig i sligt. Tænk, han snakker om, at jeg skal lære kurvfletning og stråfletning! Men det synes jeg da ikke kan være noget. GREGERS. Å nej, det synes ikke jeg heller.
Dagens Ord
Andre Ser