United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ingen Sol var at se idag heller, og jeg frøs som en Hund; mine Ben var døde, og der begyndte at komme Vand ud af mine Øjne, som om de ikke tålte Dagslyset. Klokken var tre. Sulten begyndte at blive noget slem med mig, jeg var mat og gik og kasted op lidt hist og her i Smug.
Man har da altid den trøst, at man lever ikke længer, end man selv vil .» Hun satte paa sig hatten igjen og lette frem et slør: «Saa gaar vi og spiser du maa jo være blit sulten, saa sent som det er .» Gunnar Heggen blev blodrød over hele sit unge ansigt. Nu hun sa det, kjendte han sig pludselig skrubsulten.
Træt, utmattet og sulten naadde han stationen like før daggry; men da man straks gik igang med at ruste ut en ekspedition for at lete efter banden, sprang han atter i sadelen og fulgte med. Man naadde frem til hytten utover formiddagen; men fuglene var forlængst fløiet, og der Var intet spor, som kunde følges.
Og jeg synes forfærdelig godt om ham, Helge jeg er blit rigtig glad i din far.» «Ja far kan vist ha et svært vindende væsen, naar han vil. Og det at du er malerinde og saan » «Det er for din skyld, Helge, at han er glad i mig. Det er det.» Helge svarte ikke paa det. «Og mor har du bare set den ene gangen?» «Ja. Men kjære søte vennen min er du ikke sulten? Skal jeg stelle istand litt til dig?»
«Aaja, her er kanske litt av hvert og. Men De maa huske, Rom er jo en moderne storby der er en hel del folk, som har natarbeide her og slik. Og dette er et av de faa steder, som er oppe paa denne tid av natten. Er ikke De sulten nu skal jeg ha svart kaffe.» «Holder dere altid paa saa længe?» Helge saa paa sit ur; klokken gik til fire.
Han kunde ikke se noget særlig ved det. «Naa, der er maten! Hun skal faa dem i hodet, hvis de er haardkokte, skal hun nei gudskelov!» Helge var ikke sulten. Ialfald nu fik han halsbrænding av den sure, hvite vin, og det usaltede, bare brød kunde han vanskelig faa ned.
Og hun, som var pur ung og yppig og mørk, med liksom et nedarvet præg av huskonelighet over sit bløte, melhvite ansigt, satte sig i positur paa en styrtet søile, og manden knipset hende av. Og de to, som sat oppe under Focassøilen og hvisket om sin kjærlighet, samvittighetsløst, ubekymret om, at de tilfældigvis sat over Forum romanum, de lo. «Er du sulten,» spurte Helge. «Nei er du?» «Nei.
Jeg faldt atter sammen efter min lange nervøse Ophidselse og begyndte påny at føle den tomme Susen i mit Hoved. Jeg stirred ret frem, holdt Øjnene stive og så ud for mig henimod Elefantapoteket. Sulten rased rigtig stærkt i mig da, og jeg led meget.
Da jeg atter stod nede på Fortouget, følte jeg mig så frelst, som om jeg just havde undflyet en stor Fare. Og jeg skyndte mig afsted. Kold og sulten, mer og mer uhyggelig tilmode, drev jeg opad Karl Johan; jeg begyndte at bande ganske højt og brød mig ikke om, at nogen kunde høre det.
DAGNY. Ja, men du ØRNULF. Jeg? Jeg fryser ikke. DAGNY. Du har intet spist idag; vil du ikke gå ind? Natverdsbordet står rede. ØRNULF. Lad natverdsbordet stå; jeg er ikke sulten. DAGNY. Men at sidde her så stille; tro mig, det bader dig ikke; du er lidet vant til det. ØRNULF. Vel sandt; der er noget, som klemmer mig for bringen; jeg kan ikke trække vejret. Ophold.
Dagens Ord
Andre Ser