United States or Barbados ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Har nu virkelig denne kjeltring av en opvarter alle disse oplysninger angaaende „nøklerne“? Er De viss paa det?“ spurte Dale. „Ja, alt hvad jeg har fortalt her, finder han i de stjaalne papirer.“ „Men han har altsaa ikke den originale ring. Det er jo en trøst,“ mente Longley. „Ganske vist,“ svarte Sir Ralph, „men kopien er aldeles lik originalen; jeg har nøie undersøkt dem begge.“
STRÅMAND. Herr Falk! FALK. Herr pastor! STRÅMAND. Er de mere medgørlig nu, end da vi skiltes? FALK. Nej, jeg går min ufravigelige vej STRÅMAND. Selv om De træder næstens lykke ned? FALK. Jeg planter sandheds urt i lykkens sted. STRÅMAND. Nå, var det kanske spøg? FALK. Ja, trøst Dem med, det værk går op i røg; i gerning, ej på prent, jeg bryder isen.
HJØRDIS. Nå nå, trøst dig, Dagny; det er jo heller ikke sandt. Ja, var Sigurd endnu tilsinds, som i fordums dage, da kunde det så være, dengang stod al hans hu og higen til at blive den ypperste mand i landet; nu nøies han med ringere lykke.
Men min Smerte og min Vrede, bleven rasende dernede, rented ind deroppe blot liden Trøst, men mere Spot. Paa et tvundet Toug man pegte, som paa Storemasten legte. «Lidt af den, om meer du stønner, og paany saa i Kaschot!» Unge Midshipmænd, selv Sønner, trak paa Skuldren kun til Svar ad min Tale om min Fa'r.
CATILINA. Ja, du har ret; jeg føler det så vel. Og dog, jeg kan mig ej fra larmen rive. En evig uro gærer i min barm; Kun livets tummel mægter den at stille. AURELIA. Er din Aurelia dig ikke nok, formår hun ej din sjæl tilfreds at stille, så åbn dog hjertet for et venligt ord, en kærlig trøst ifra din hustrus læber.
Man har da altid den trøst, at man lever ikke længer, end man selv vil .» Hun satte paa sig hatten igjen og lette frem et slør: «Saa gaar vi og spiser du maa jo være blit sulten, saa sent som det er .» Gunnar Heggen blev blodrød over hele sit unge ansigt. Nu hun sa det, kjendte han sig pludselig skrubsulten.
Selv en Søn, af samme Aar som min Dreng, og om ei lige just af Ansigt, dog af Haar, og med samme Rankhed skabt, havde Enken nylig tabt, saa den lille vakkre Pige, klappende med sine Hænder, høit af bare Glæde skreg: «Moder! o min kjære Moder! Hvad os denne Time sender! dig en Søn og mig en Broder. Nu jeg faaer igjen en Leeg.» Snart en Støtte og en Trøst blev min Dreng den gode Enke.
Men den unge Kones billedskønne Ansigt var fuldstændig roligt og behersket, og den, der i dette Øjeblik saa de to Kvinder, vilde tro, at Tania var den ulykkelige og den anden den, der i medfølende Deltagelse bøjede sig over hende for at yde hende Trøst.
«Johnny! o! brød Mary ud, kyssende hans magre Hænder o, saasandt en Dommens Gud gaaen er med mig irette, at jeg her og hvorsomhelst, Johnny, leve maa med dig, vil jeg som et Tegn betragte, at Han sig til Naade vender, at min arme Sjel er frelst. Ingen Magt skal heller mægte mig fra dette Huus at rive. Der mit Liv jeg vil forblive, hvor jeg har den Trøst i Eje, daglig Dig at kunne pleje.»
Dagens Ord
Andre Ser