United States or Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg vil ikke ha' nogen ind kammerset til mig. Ikke nogen, hm. Kan du skønne, du, hvor han har fåt penge fra? HEDVIG. Han har visst fåt af Gråberg. GINA. Å langt ifra. Gråberg sender jo altid pengene til mig. HEDVIG. han ha' fåt sig en flaske borg et steds. GINA. Stakkers gamlefar, de borger nok ikke ham noget. Nej men, Ekdal, er du alt der igen! Tænk, at du kommer nu, far!

Tingens rette Navn jeg kjender ikke meer som før desværre, da jeg troede Vorherre ene var al Glædes Sender.

Hun kunde ikke selv komme, men sender dette Brev!“ hviskedes der tilbage. Andrey rakte Haanden ud for at gribe Brevet; men Skikkelsen holdt det fast og traadte et Par Skridt tilbage. „Jeg kender Dem ikke!“ sagde Stemmen. „Jeg har Ordre til at aflevere Brevet i Alexander Ilichs egne Hænder!“ Det var Vatajko som imidlertid var vaagnet og nu stod bag Andreys Ryg.

FALK. Men skal jeg ikke hente Anna ud til dig? LIND. Nej, vil hun noget, sender hun nok bud til mig. Vi taltes ved igår til langt nat; da fik jeg hende sagt omtrent det vigtigste; desuden synes jeg, det er det rigtigste, at omgås sparsomt med sin lykkes skat. FALK. Ja, du har ret; man bør for dybt ej gribe til dagligbrug LIND. Hys, lad mig komme væk.

Folk som lever i gamle settlementer og sender fløten til meieriene saa de selv maa drikke kaffe med blaa melk i, burde komme hitut en tur og faa sig en god kop kaffe.“ „Tænk at gamlepresten vor kan spøke slik,“ sa nogen av kvinderne. Mrs. Hendrickson fortsatte at læse. „Vi har det ogsaa godt paa det aandelige omraade.

Jeg har avertert i et par herværende aviser og sender dig alle billetterne, naar de kommer, saa kan du se paa dem selv. Hvis du vil, jeg skal reise nogensteds hen og se paa for dig, før du leier, saa vet du, jeg gjør det med fornøielse, og i det hele maa du bare disponere over mig paa alle maater.

Saa er der intet Haab mere,“ tænkte Samuel; „med den Mand kommer du ingen Vegne.“ „Har Deres Folk megen Bagage?“ spurgte han derpaa højt i fuldstændig Forretningstone, som om intet var forefaldet. „Nej, kun en Bagatel! Deres Dreng kan bære det hele.“ „Saa sender jeg ham i Morgen ned til Foma. Pengene udbetales altsaa paa den anden Side?“ „Ja!

Hun drog benene op under sig og nøstet sig sammen i en tull paa hans fang. Gert la en arm om hende. Med den frie haand skjænket han vin og holdt glasset til hendes mund. Hun drak begjærlig. Saa tok han kirsebær og gav hende tok stenene fra hendes læber og la paa asjetten. «Mere vin?» «Tak. Du, jeg vil bli hos dig. Jeg sender bud hjem med en visergut, at jeg har truffet Heggen. Han er i byen vist.

Selv en Søn, af samme Aar som min Dreng, og om ei lige just af Ansigt, dog af Haar, og med samme Rankhed skabt, havde Enken nylig tabt, saa den lille vakkre Pige, klappende med sine Hænder, høit af bare Glæde skreg: «Moder! o min kjære Moder! Hvad os denne Time sender! dig en Søn og mig en Broder. Nu jeg faaer igjen en LeegSnart en Støtte og en Trøst blev min Dreng den gode Enke.

Naa, endelig mødes vi!“ sagde Boris med et uhyggeligt ironisk Smil. „Du havde nok ikke tænkt at skulle træffe mig!“ „Nej, det havde jeg ikke,“ svarede Andrey, „for jeg troede, at du var død!“ „Det er vi ogsaa; men vi kom for at holde dig med Selskab, og Zina sender dig Brev. Kan du kende Botcharov? Han har taget en Ligdragt paa bare for Kommers! Men du kan godt komme til at se ham!“