United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vi venter alle med Længsel paa dig, de gamle Venner, som ingen Sinde har glemt dig, og de nye, som er lige saa utaalmodige som vi efter at byde dig velkommen iblandt os. Kom altsaa saa hurtig, som du kan!“ Helene standsede. Hun glædede sig paa Andreys Vegne; thi hun var ham en god Ven, og idet hun saa op paa ham, ligesom indesluttede hun ham i et Blik fuldt af Forstaaelse og Godhed.
Veien gjennem den trange port fører til evig liv. Mens de som gaar paa den brede vei ikke har noget haab for fremtiden, men kun den evige fortapelse i vente, kan den lille flok som gaar paa den smale vei løfte hodet op og med frimodighet se sit livs endelig ivente; ti veien fører til livet. Det evige liv hos Gud. Da glemmes trængslerne og smerterne paa veien, ti de første ting er vegne bort.
Paa Helges vegne følte hun enslags ydmygelse over at hun saan med en gang var blit medvider i hans hjems elendighet. Det endte med, at hun ikke nævnte det i brevet det var lettere at forklare ham det, naar han kom. Sidst i mai var det gaat usedvanlig mange dage, uten at Jenny hadde hat brev fra Helge. Hun begyndte at bli ængstelig hadde netop bestemt at telegrafere næste dag, hvis hun intet hørte.
Pastor Corneliusen talte baade paa indremissions- og hedningemissionskomiteens vegne, og kandidat Warnes talte paa Glenfield menighets og ungdomsforeningens vegne. „Næst Gud har jeg pastor Reierson at takke for hvad jeg er idag,“ sa Martin. „Tak, pastor Reierson, for hvad du var for os her i Glenfield menighet og for de frøkorn du la ned i mit unge hjerte under konfirmationsforberedelsen.“ Men da tok graaten ham, saa han ikke kunde si mere.
Sig mig kun ét: Hvorfor går I endnu med disse blomster? Hvad vil I med dem? NILS LYKKE. Disse? Er det ikke en stridshanske, som I på alle kvinders vegne har tilkastet den onde Nils Lykke? Skulde jeg så ikke tage den op? Vi sés ikke mere; thi endnu før daggry er jeg afsted. Jeg byder eder altså mit farvel. ELINE. Og jeg skænker eder mit, herr ridder!
Tilslut overrakte han nypresten paa menighetens vegne den vakre gave paa $350 som skulde brukes til indkjøp av møbler i deres nye hjem. Pastor Setun takket synlig rørt for gaven og bad om undskyldning, fordi han ikke kunde finde ord for at uttrykke sine følelser; desuten var baade han og hans hustru træt av den lange kjøretur med Nelson, sa han.
„Saa er der intet Haab mere,“ tænkte Samuel; „med den Mand kommer du ingen Vegne.“ „Har Deres Folk megen Bagage?“ spurgte han derpaa højt i fuldstændig Forretningstone, som om intet var forefaldet. „Nej, kun en Bagatel! Deres Dreng kan bære det hele.“ „Saa sender jeg ham i Morgen ned til Foma. Pengene udbetales altsaa paa den anden Side?“ „Ja!
Dagens Ord
Andre Ser