United States or Mozambique ? Vote for the TOP Country of the Week !
ELINE. Jeg hader ham. NILS LYKKE. Had ham ikke! Er der barmhjertighed i dit sind, så tilgiv ham, hvad han har syndet. Tro mig, han bærer straffen i sit eget bryst. ELINE. Ham tilgiver jeg aldrig! Hys! Kan du høre ? NILS LYKKE. Hvilket? Hvor? ELINE. Udenfor; langt borte. Der rider mange mænd paa landevejen. NILS LYKKE. Ah, det er dem! Og jeg, som glemmer ! Hidover kommer de. Så er der stor fare!
Endelig fik han da rørene sammen just som Mrs. Setun kom bort og fik se ham. „Nei, men pastor Setun! Hvad tænker du paa!“ ropte hun forfærdet. „Ser du ikke klærne dine er aldeles tilsølet. Aa den hvite vesten din som jeg strøk i gaar kveld.“ „Hys, hys, si ikke noget,“ sa Setun og tørret svetten.
EKDAL. Hys! GREGERS. Og en tyrkisk and er det heller ikke. EKDAL. Nej, herr Werle; det er ikke nogen tyrkisk and; for det er en vildand. GREGERS. Nej, er det virkelig? En vild and? EKDAL. Jaha, det er det. Den «fuglen», som De sa', det er vildanden, det. Det er vor vildand, far. HEDVIG. Min vildand. For jeg ejer den. GREGERS. Og den kan leve her oppe på loftet? Og trives her?
GINA. Men, snille Ekdal, det kan komme til at gå ud over gamle- far; kanske mister han nu den stakkers lille fortjenesten, han har hos Gråberg. HJALMAR. Jeg havde nær sagt: gid det var så vel! Er det ikke noget ydmygende for en mand, som jeg, at se sin gråhærdede far gå som et skumpelskud? Men nu kommer snart tidens fylde, tænker jeg. HEDVIG. Å ja far! Gør det! GINA. Hys; væk ham bare ikke!
JENSEN. Han kan da ikke ha' stort at spandere for, han. PETTERSEN. Jøss', Jensen, De kan da vel skønne, at det er mig, som spanderer. For jeg synes, en skal være sjangtil imod bedre folk, som det er gåt så ilde med. JENSEN. Har han spillet bankerot da? PETTERSEN. Nej, det var nok værre end som så. For han kom på fæstningen. JENSEN. På fæstningen! Hys, nu går de fra bordet.
Hvi gjorde du mig dette! GINA. Hys, hys, du må ikke anmasse dig så fælt. Vi havde vel ikke ret til at beholde hende, kan jeg tro. Molvik. Barnet er ikke dødt; det sover. RELLING. Sludder. Der ligger hun så stiv og stille. Den sidder så fast, så fast. GINA. Nej, nej, Relling, bræk ikke fingrene hendes; la' pigstolen sidde. HJALMAR. Hun skal få den med sig. GINA. Ja, la' hende det.
HJALMAR. Og skulde jeg være urimelig en gang imellem, så herre gud husk på, at jeg er en mand, som bestonnes af sorgernes hær. Nå! Giv mig fløjten. HJALMAR. Tak! Sådan, ja. Med fløjten i hånd, og med jer to omkring mig å! Det er dog hjemmet. Og det siger jeg: her er godt at være. Hys, Ekdal, jeg tror der kommer nogen. Se så igen! Om forladelse GREGERS. er det ikke her, fotograf Ekdal bor?
FRU INGER. Kan I se ham? Se, se! Det er kongen. Det er Inger Gyldenløves søn! Jeg kender ham på kronen og på Sten Stures ring, som han bærer om halsen. Hør, hvor lystigt det klinger. Han nærmer sig! Jeg har ham snart i min favn! Ha, ha, hvem sejrer, Gud eller jeg? Altså dog EN AF KRIGSKNÆGTENE. Selv har han NILS LYKKE. Hys! Det er ikke grev Sture.
De er som to naturer, to uforligte FALK. Ja, det véd jeg vel. Men grunden! Grunden? Jo, fordi jeg hader at gå omkring med frækt udringet sjæl, lig godtfolks kærlighed i alle gader, at gå omkring med blottet hjertevarme, som unge kvinder går med nøgne arme! SVANHILD. Til en anden røst, som taler, hys!
Fordi munken i Wittenberg har ret: Der er ingen mellem Gud og menneskene! Der er ingen, som har set, hvad der gik for sig derinde. Der er ingen, som kan vidne imod mig. Mit elskede barn! Kom til mig! Her er jeg! Hys! Jeg vil sige dig noget. Jeg er forhadt deroppe hinsides stjernerne fordi jeg fødte dig til verden. Det var meningen med mig, at jeg skulde bære Gud Herrens mærke over riget.
Dagens Ord
Andre Ser