United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !


« Det er det da, ser dusa han pludselig. «Der var jo engang noget med far og en dame. Jeg var tolv aar da. Jeg vet jo ikke, hvor meget der var i det. Men mor . Aaja, det var en fæl tid. Det var bare for vor skyld, de blev sammen det har far selv sagt engang. Vorherre skal vite, jeg takker ham ikke for det.

Men det véd jeg: de gamle og erfarne blandt os mente, det stod skrevet hist oppe hos Vorherre, at I var den, som skulde bryde trældommen og give os alle vore rettigheder tilbage. Og det véd jeg også: I selv tænkte dengang det samme. FRU INGER. Det var en syndig tanke, Olaf Skaktavl! Det var hovmod og ikke Herrens kald, der talte gennem mig.

«Jamen jeg gaar ikkeHun blev meget rød. «Ærlig talt saa har jeg ikke lyst til at dyrke det bekjendtskap der er vel ikke større ved hendes ting heller ?» «Nei det skal vorherre vite! Jeg begriper bare ikke, du fandt dig i hendes tilnærmelser igaaraftes. Æsch, jeg vilde hellere spise en tallerken med levende metemark » Jenny lo litt. Saa sa hun alvorlig: «Stakkars hun er vel igrunden ulykkelig »

O, priset være Gud! O, han er god og kærlig dog, Vorherre! Se derhenne! Fra baggrunden kommer i det samme fru Halm, Anna, frøken Skære, Guldstad, Styver og Lind. Nu har vi prestens lige minuttet. Hvor blev du af? Du synes betuttet. SVANHILD. Lidt ondt i hodet; det går over snart. FRU HALM. Og endda går du her med håret bart?

«Aa saanne lokaler er vel noksaa like overaltsa Jenny. «De er kjendt i Paris?» «Nei, jeg bare tænkteHan blev pludselig urimelig irritert. Saan liten kunstnerindepike, som naturligvis boltret sig rundt i verden efter eget forgodtbefindende vorherre maa vite forresten, hvor de fik penger fra til det.

Tingens rette Navn jeg kjender ikke meer som før desværre, da jeg troede Vorherre ene var al Glædes Sender.

De lyver for sig selv og for hverandre; men løgnens indhold, det tør ingen klandre; hver regner sig, skønt havsnødsmand kølen, for lykkens Krøsus, salig som en gud; selv drev de sig af paradiset ud, og bums til ørerne i svovelpølen; men ingen af dem skønner, hvor han sidder, og hvermand tror sig paradisets ridder, og hvermand smiler under ak og uf; og kommer Belsebub med brøl og gluf, med horn og bukkeben og noget værre, da muntrer man sin nabo med et puf: tag hatten af dig; se, der går Vorherre!