United States or Christmas Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tausheden, den timelange, indtil Baaden var forsvunden, Bønner var, jeg tusind Gange mumled uden Hjælp af Munden, indtil det sig tænke lod, at, ved Hjælp af Tid og Flod, Anna havde Havnen funden.» IX Agterspeilet Anna havde fundet Havn i Gud Faders egen Favn. Efter nogle Døgns Forløb, vi Southamptons Havn forlode: London bød os bedre Kjøb; og Kanalen op vi stode.
EN TANTE. Nej! FRØKEN SKÆRE. Det gjorde min . Anna, hvor længe har det været hemmeligt? FRØKEN SKÆRE. Imorgen må du ud og købe ring. Vi skal ta mål af ham! FRØKEN SKÆRE. Snak om en ting; det skal hun selv. De syr med attersting? En halv kop kaffe til? EN DAME. Ja tak, en dråbe. FRØKEN SKÆRE. Hvor heldigt, at du får din nye kåbe til næste uge, når I skal omkring. Når går vi så i udstyrsmagasinet?
ANNA. Nej mor, herr Falk var ikke da tilstede. FRU HALM. Nå, det er sandt. Men bliv dog ej så trist; tro mig, af det besøg De høster glæde. FALK. Men sig, hvem er han da, den glædens såmand? FRU HALM. Å Herregud, det er jo presten Stråmand. FALK. Ja så. Jeg tror, at jeg har hørt hans navn, og læst, at han skal ind og gøre gavn, som stortingsmand, på politikens marker. STYVER. Ja, han er taler.
O, priset være Gud! O, han er god og kærlig dog, Vorherre! Se derhenne! Fra baggrunden kommer i det samme fru Halm, Anna, frøken Skære, Guldstad, Styver og Lind. Nu har vi prestens lige på minuttet. Hvor blev du af? Du synes så betuttet. SVANHILD. Lidt ondt i hodet; det går over snart. FRU HALM. Og endda går du her med håret bart?
FRØKEN SKÆRE. Men kærlighed og kærlighed er ét; af the der gives både god og slet. FRU STRÅMAND. Ja, man har the i mange kvaliteter. ANNA. De grønne forårsspirer aller først SVANHILD. Den slags er kun for solens døtres tørst. EN UNG DAME. Man skildrer den berusende som æter EN ANDEN. Som lotos duftende, og sød som mandelen. GULDSTAD. Den forekommer aldrig her i handelen.
Men den sidste Gang han foer Frankrigsfart til Koffardiis, bleve tvende Ringe fundne, med en Haarlok sammenbundne, mellem Silketøi og Flor fra Marseille og Paris. Lige som to Draaber Vand trilled de af Etuiet. Rask greb Anna til; men Han stod som med et Mord betynget, beed i Neglerne og tied; thi paa deres indre Rand stod gravert et A og F i et Hjerte sammenslynget. ...Nok!
Hvor kan man sligt et menneske fordrage! FALK. Du tog for resten fejl af ham, LIND. Ja så? FALK. Det var ej Anna, som han tænkte på. LIND. Hvad! Var det Svanhild? FALK. Ja, det véd jeg ikke. LIND. Hvad mener du? FALK. Sig, har du læst idag avisen? LIND. Nej.
FRU HALM. Hvor længe da? Husk, lykken kalder. Å, ikke længe; blot til løvet falder. Ét, kære venner, har vi lært idag: om tvilsmål tidt os hårdelig belejrer, så vinder over slangen sandheds sag, og kærligheden sejrer. GÆSTERNE. Ja den sejrer! FRØKEN SKÆRE. Hvad er nu det? ANNA. Studenterne! LIND. Kvartetten, som går tilfjelds; og jeg, som rent har glemt at sende afbud Her er vi på pletten!
Da jeg syntes jeg blev vakt af et venligt Haandtryks Magt Lægens Søgen om det svage Pulseslag, der kom tilbage fandt jeg hjemme mig tilsengs ligeoverfor et Billed, som, fortrukket, kridehvidt, kun af Anna havde lidt, skjøndt det hende forestilled... Anna, ak min stakkels Drengs Efterladte da betød denne Form saa bleg og stiv, hvor kun Taarerne, der flød, viste der var endnu Liv?
FALK. Herr pastor, hjælp den unge troens kæmpe, før de får frøken Anna stemt imod ham. FALK. Å nej, herr pastor, døm dog ej for ilsomt. Jeg tør forsikre Dem med hånd og mund, hans kald er meget stort og ubestrideligt Ja, er han sikret noget visst pålideligt for året, da er det en anden sag. De stiller foran, hvad jeg sætter bag; jeg mener kaldet , trangen , ikke gagen .
Dagens Ord
Andre Ser