United States or Uruguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ad bedre veje kan min grublen gå; et større formål bydes mine kræfter. Al tidens uro maner med sit krav; mod den jeg må enhver min tanke vende; håb, tvil mig tumler som et stormfuldt hav Tør din Aurelia ej grunden kende? Tør hun ej vide, hvad der i dit bryst bevæger sig og kæmper vildt derinde? Tør hun ej yde dig en hustrus trøst og bringe pandens mulm til at forsvinde?
Jeg har snakket med ham og han har kysset mig, og jeg slog ikke til ham jeg hørte paa alt han sa, og jeg slog ikke til ham midt i ansigtet. Jeg er ikke glad i ham det vet jeg nu, og endda har han denne magten over mig. Vet du, at jeg er ræd jeg tør ikke bli, for jeg vet ikke, hvad han kunde faa mig til. Naar jeg tænker paa ham nu, saa hader jeg ham men jeg blir liksom forstenet, naar han snakker.
Jeg har med ødsel hånd bortskænket dem, som løsepenge for hans frihed. Om de nu kunde vindes tilbage? Vilde det fortørne himlen, om jeg ? Skal jeg tro, det kunde kalde nye trængsler ned over mig, ifald jeg ? Hvem véd; hvem véd! Det tør være sikrest at forsage. Det må være nok. Jeg vil søge hvile. Alle de forvovne tanker, dem vil jeg sove fra mig. Jeg må afsted.
GUNNAR. Ja ja, det har jeg tænkt; vi er en formange. HJØRDIS. Kan hænde to. Men det skal bødes på. Bødes på? Du er da tilsinds at ? GUNNAR. At ruste mine hærskibe og fare fra landet; jeg vil vinde den hæder igen, som jeg nu har mistet, fordi du var mig kærere end alle ting. Du farer fra landet? Ja, ja, det tør vel være bedst for os begge.
De har saanne sikre meninger. Naar man er vokset op i forhold, hvor det altid gjælder om at faa pengene til at strække altid hører om det. Man tør liksom ikke lægge sig til meninger saan i videre forstand. For det er saa pinlig at vite, at mynten bestemmer saa meget, hvad man har raad til at mene og ville.» Jenny nikket eftertænksomt. «Jamen det maa man ikke.
Skal hun, den stolteste af alle kvinder, i skændsel ende, levende begravet? O, aldrig følte jeg mig slig tilmode. Er dette kærlighed? Ja, sådan er det. Ved mig hun frelses skal! Men Catilina? Med had og hævn hun vil forfølge ham. Har han af avindsmænd ej nok tilforn? Tør endnu jeg hans fienders antal øge? Han var imod mig som en ældre broder; mig byder taksomhed at skærme ham. Men kærligheden?
«Du jeg reiser hjem imorgen. Jeg telegraferer til Lennart imorgen tidlig, og saa reiser jeg over middag . Du kan skjønne, Jenny, du maa endelig bli her, saa længe du har lyst. Du maa ikke synes, jeg er hensynsløs, men jeg tør ikke andet jeg reiser straks.» Hun pustet tungt. «Jeg forstaar det ikke Jenny.
Men efter midnat, mærk jer det, da er dagen til ende; da tør I nok få se mig igen, og så får lykken råde for, hvem der skal føre Signe fra gården, Gudmund eller jeg. GUDMUND. Ja, prøv du kun; det skal koste dig så blodig en pande! For alle helgener ! KNUT. Vær spag; vær bare spag, Gudmund Alfsøn! Før solen rinder skal du være i min magt. Erik, kom her! Afsted til vore frænder!
Nej, for jeg tænkte såmænd ikke, at du interesserte dig så særligt for vor forhenværende husjomfru. GREGERS. Det gjorde jeg heller ikke. WERLE. Hvad mener du med det? Jo, jeg sigter til dig. WERLE. Og det vover du ! Det understar du dig ! Hvor kan han, den utaknemmelige, han, fotografen ; hvor tør han driste sig til at komme med slige sigtelser!
Men nu tør jeg ikke bli' længer; jeg er så opkavet i denne tid. Ja, det var det, jeg skulde sige Dem, Ekdal, at hvis der var noget, som Werle kunde tjene Dem med, så skulde De bare henvende Dem til Gråberg. GREGERS. Det tilbud vil Hjalmar Ekdal visst betakke sig for. FRU SØRBY. Ja så-, jeg synes da ikke, at han før i tiden
Dagens Ord
Andre Ser