United States or Kazakhstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da vi igen kom op til Fontænen, sagtned jeg lidt mine Skridt, jeg vidste, at jeg ikke fik følge med længer. »Ja, nu må De altså vende om,« sagde hun og standsed. »Ja, jeg må vel det,« svared jeg. Men lidt efter mente hun, at jeg nok kunde være med til Porten. Herregud, der var da ikke noget galt i det. Vel? »Nej,« sagde jeg. Men da vi stod ved Porten, trængte al min Elendighed igen ind på mig.
Min Stolthed forbød mig at vende tilbage til mit Rum; det kunde aldrig falde mig ind at gå tilbage på mine Ord, jeg afviste denne Tanke med stor Harme og smilte overlegent i mit stille Sind ad den lille røde Gyngestol.
Han gav sig saa vidt tid til at skifte pony og fortsatte til næste station Rocky Ridge, som han naadde til det fastsatte klokkeslæt. Men for at kunne være tilbake paa sin utgangsstation i rette tid, maatte han ufortøvet vende om igjen, og efter et hastig maaltid begav han sig paa tilbakeveien til Red Buttes.
Det er kun Guds naade at du som er en synder ikke er død i din synd, men at der endnu er anledning til at „staa op“ og „vende om.“ Tilslut talte han om Guds naade imot barnet, naar det vender træt hjem fra det fremmede land. Den unge mands øie blev vaadt og hans stemme fik en inderlig klang naar han talte om Guds forbarmende kjærlighet til den som kommer til sig selv og gaar hjem.
Er du med der, ven, som gjerne vil ha mange i dit selskap, saa stans dog og betragt dine medvandrere og dit sidste endeligt, og du vil maaske vende om og søke efter den trange port og smale vei. Det er dog bedre at gaa der om der er faa i selskap. Men dersom der er faa som finder den trange port, og der er saa mange hindringer, kunde man spørre: er det i det hele tat mulig at komme ind.
Han frygted for at miste sejrens krone, ej hæders-kransen, men det rædsels-ry, hvori hans minde lever. Egges da blodløse skygger selv af æres-håbet? Snart taler blidt advarende Aurelia, og atter genlyder i mig Furias manings-råb. Og mer end dette; frem af graven stiger de blege skygger fra den svundne tid. De truer mig. Jeg skulde standse her? Jeg skulde vende om?
Jeg begyndte igen at gruble over min Stilling; Sulten blev skammelig mod mig, og om nogle Timer vilde det atter være Nat; det galdt at finde på en Råd, mens der endnu var Tid. Mine Tanker begyndte igen at kredse om Logihuset som jeg var bleven fordrevet fra; jeg vilde aldeles ikke vende tilbage dertil, men kunde alligevel ikke lade være at tænke på det.
Han drejede hurtigt om, gik ind i en Række smaa, snævre Gader, som førte til Byen, og foresatte sig at ville gaa uafbrudt, indtil den frygtelige Time var forbi først da vilde han vende tilbage til Hovedkvarteret.
„Nu har vi naadd fem tusen fot,“ meldte Dale. De andre nikket uten at vende sig om. De saa nu tydelig at de var steget. Alt nede paa jorden var blit saa smaat. De store bygninger var som prikker her og der i landskapet. En fin røk hang over en liten by litt tilhøire for dem. Den saa fjern og ubetydelig
Med sin Vadsæk i Haanden banede han sig Vej igennem Trængslen, da pludselig en Haand lagde sig paa hans Skulder, og Lyden af en velkendt Stemme fik ham til at vende sig om. Det var Georg; han havde ikke kunnet kende ham iblandt Menneskemængden. I
Dagens Ord
Andre Ser