United States or Taiwan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men lad os drage et Slør for hendes Sorg. Den vil mildnes lidt efter lidt hverken i Dag eller i Morgen, men i Tidens Løb, og den vil lade hende tilbage som en helt anden Kvinde. Hvis hendes Skæbne havde mødt hende nogle Aar senere, vilde den ikke have knækket hende saa fuldstændig som nu. Men det blev hendes Lod at skulle begynde med det tungeste straks. Den store og frygtelige Dag var kommen.
Sommer, Høst og Vinter gleden var saa uforstyrret stille, som i Timeglasset ned Sandkorn efter Sandkorn trille, roligt, i saa dyb en Fred, som om alt for Evigheden Tidens Puls var reguleret af de fromme Slag af Klokken, der i Krogen var placeret, og som Takten slog til Rokken, Mary var saa flittig ved.
Derfor o er det Sekunden, atter nu med Liv begavet, frem af Tidens Bæger runden, da min frydberuste Lykke blev i Rædslerne begravet, som i denne sig fornyer? Derfor mangle heller ikke Flammeme, de røde Skyer fulde af Dæmoners Blikke, bragende af Helveds Latter. ... O der gløde frem de atter.
Ej vilde jeg, som hundreder før mig, ved ædelsind og milde dyder mindes; ej vilde jeg beundres; denne lod blev alt så mangens og vil blive det til tidens ende. Nej, af blod og rædsel jeg vilde bygge mig mit eftermæle!
FALK. Nå, var end målet lykkesmørrets kerning, må ånden råde dog i al din slid; en mand skal være borger af sin tid, men adle tidens borgerlige gerning. Ja visstnok er der skønhed i det små; men kunsten er at skue og forstå . Ej hver, som ynder at håndtere sølen, må derfor tro sig ligemand med "Dølen".
Ad bedre veje kan min grublen gå; et større formål bydes mine kræfter. Al tidens uro maner med sit krav; mod den jeg må enhver min tanke vende; håb, tvil mig tumler som et stormfuldt hav Tør din Aurelia ej grunden kende? Tør hun ej vide, hvad der i dit bryst bevæger sig og kæmper vildt derinde? Tør hun ej yde dig en hustrus trøst og bringe pandens mulm til at forsvinde?
GULDSTAD. Derefter kommer kærlighedens lette kavaleri, de mange slags forlovede. STRÅMAND. Først veteranerne, hvis forbund vovede at trodse tidens tand Og så eleverne i første klasse, parret fra igår STRÅMAND. Kort, her er sommer, vinter, høst og vår; den sandhed kan De tage på med næverne, med øjne se, og høre den med øren FALK. Nu ja? FRØKEN SKÆRE. Og endda viser De den døren!
Tidens sønderbrudte Krands har han atter sammenbunden: smigrende som Ammemunden hvisker til min vakte Sands gamle Dage ved mit Øre. O hvad Toner faaer jeg høre!
Jo, peg på målet, og jeg sætter over! Men da må målet være springet værd. Et Kalifornien bag ørkensandet, hvis ikke, blir man, hvor man er, i landet. Nå, jeg forstår Dem; det er tidens fejl. Ja netop tidens! Hvorfor sætte sejl, når ingen luftning stryger over fjorden?
Saa tok han platen med skibet paa mellem fingrene og forsøkte at dreie den rundt. Platen var i tidens løp blit stiv, og negtet først at gi efter. Men om et øieblik vandt hans sterke fingre over den, saa den lot sig skrue løs. Hurtig dreiet og dreiet han til den var helt løs og laa inde i hans haand.
Dagens Ord
Andre Ser