United States or Solomon Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og selv om hun ikke formaaede at tage Bitterheden fra ham, saa gjorde hendes varme, ærlig mente Protest hans syge Sind saa uendelig godt. „Er Fangerne endnu hos eder?“ spurgte han til sidst i en rolig Tone. „Nej, de forlod Dubravnik i Aftes for at rejse til Odessa. Byen er nu atter falden til Ro, der er intet usædvanligt at spore i Gaderne, og det er ikke nødvendigt for dig altid at sidde inde.“
Når jeg havde fået den, så var den min, og der var visselig ikke Nød der, hvor den kom fra. Jeg måtte jo dog tage imod den, når den udtrykkelig blev sendt til mig; der var ingen Mening i at lade Bybudet beholde den. Heller ikke gik det an at sende tilbage en helt anden Tikrone, end den, jeg havde fået. Så der var intet at gøre ved det.
Tage ti Troner i Almisse, uden at kunne slynge dem tilbage mod den hemmelige Giver, gramse Ører sammen med begge Hænder, hvor de bødes frem, og beholde dem, bruge dem til Logipenge, trods sin egen inderste Modbydelighed . . . . Kunde jeg ikke atter skaffe tilveje disse ti Kroner på en eller anden Måde?
Med Fortvivlelse og Raseri i Hjertet og et vildt Haab om at kunne gøre det af med alle tre Modstandere, inden Politiet kom, sprængte Andrey ind imod dem; men han var alt for ophidset. Han fyrede næsten uden at tage Sigte, fuldstændig ligegyldig for, om han muligvis kunde træffe Boris. Hellere blive skudt af en Ven end falde for Bødlens Haand!
„Jeg kommer med en Hilsen til de to Søstre Masha og Kathrine Dudorov fra Helene Zubova mit Navn er Andrey Kojukhov!“ „Nej, hvor det glæder mig!“ udbrød hun, og der fo’r et Glædesskær over hendes blege Ansigt. „Jeg er Kathrine Dudorov, jeg skal straks kalde paa min Søster, værsgod at tage Plads!“
Andrey overvejede ikke, om han skulde tage imod Tilbudet, thi for ham var Sagen klar nok men om ikke det vilde være en Udvej for Tania. Dog nej! Intet vilde faa hende til at forlade ham nu, paa dette Tidspunkt, selv om det kun var for en kort Tid. „Tak for din gode Vilje!“ sagde han. „Men det er mig aldeles umuligt at gaa ind paa dit Forslag, og jeg tvivler om, at Tania gør det.
At jeg også kunde være så galen . Nå, det kommer vi vel ud af! I vil jo nok tage jer af mig; og desuden, rytterne er vel ikke i hælene på mig endnu. NILS LYKKE. Men hvad har I så videre at sige mig? NILS STENSSØN. Jeg? Ingenting. Når jeg nu bare får givet eder pakken NILS STENSSØN. Ja visst; I véd jo NILS LYKKE. Ah, ja rigtig; papirerne fra Peder Kanzler
Kommer han hid med våbendrager? BENGT. Ja, det skulde jeg vel mene. En våbendrager og seks rustede mænd er hos ham. Nå ja, Gudmund Alfsøn er jo også en hel anden mand nu, end dengang han drog ud på langfærd. Men jeg må ned og tage imod ham. Og glem ikke bidslet med ormehovederne! Nå, så min stav da; min sølvknappede stav! Slig en herre, Krist fri mig ham må vi tage imod med ære, med stor ære!
Og enten du vil tro mig eller ikke, saa blev der stor forsoningsfest; hun graad og Dick snøftet og det hele var saa yndigt, at jeg maatte op til madam Olsen og tage mig en toddy til at svælge det hele ned med. Da jeg kom ombord igjen fik jeg vide at hun og Dick hadde bestemt at gaa i Nygaardsparken om kvelden og høre paa koncert.
„Saa blev Billetkontoret aabnet; Folk begyndte at stille sig i Række. Han var der stadig! Saa drev jeg hen over Gulvet og indtog min Plads i Rækken. Nu maatte han vel endelig gaa, tænkte jeg. „Jo, han gik, men kun for at komme nærmere, den Skurk! Nu drev han omkring ved Billetsalget. „Jeg var i den største Forvirring. Skulde jeg tage en Billet til Poltava og staa ud ved første Station?
Dagens Ord
Andre Ser