United States or Lesotho ? Vote for the TOP Country of the Week !


ej, Hjerte, som maa standse, at min Aand kan bedre sandse, at, i Lytten til dets Banken, ikke den forvilder Tanken! Døv mig ikke, om du daarer, om du tryller og beruser, du Henrykkelsens Musik, som i mine Øren suser! Søde Graad, ei blind mit Blik! Lad mig see med disse Taarer, som med tusind Øjne klart, som med alle Stjerners Fakler, det Mirakel af Mirakler, som er bleven aabenbart!

Sig mig det, kære herre; I dog vide det! NILS LYKKE. I skal vinde land og rige. Men indtil det kan ske, I vel vogte eder for at såre hendes øren ved at ymte om slægtskab eller sligt. Hun vil te sig, som om hun holdt eder for at være den virkelige grev Sture, længe til I selv gør eder værdig at kaldes hendes søn. NILS STENSSØN. O, men sig mig da ! NILS LYKKE. Stille; stille!

Da han første Gang paa en afsides liggende Plads ude i Skoven forsøgte, om den kunde staa for Skud, stejlede den lige ret op i Luften, men allerede ved det andet og tredje Skud gik det bedre, og efter en Uges Forløb var den fuldstændig rolig; kun et Skud affyret imellem dens Øren fik den til at skælve, men heller ikke mere.

Dog af Alt hvad bag sin Pult Admiralen brummed huult, fik hun gjemt bag sine Øren, at Fregatten hvor jeg var, laa i Plymouth seileklar.

Ørnulf er jo skald, og der mumles om at han har prist sig selv for større bedrifter, end han har øvet. THOROLF. Da ve den, der mumler om sligt, højt at det kommer for mine øren! Vilde du hævne det? THOROLF. Ja, det langvejs skulde spørges! HJØRDIS. vil jeg tømme et horn , at du først skæg hagen. THOROLF. Selv skægløs karl er for god til at mundhugges med kvinder.

Han havde næsten hvidt Hår og ud i sin sammenkrøbne Stilling som et duknakket Kryb, der sad og spidsed Øren efter noget. »Jeg kommer nok desværre til at bede om Rum hernede inatsagde jeg til Manden. »Har min Kone sagt detspurgte han. »Ja. Der kom en ny Mand mit VærelseHertil svared ikke Manden noget; han gav sig atter i Færd med Kortene.

Opad hele Grændsen opførte jeg mig som en vanvittig Mand; det sused let for mine Øren, og i min Hjærne var Rusen i fuld Gang. Begejstret af Dumdristighed fik jeg i Sinde at hen og opgive min Alder for et Bybud, som forresten ikke havde talt et Ord, tage ham i Hånden, se ham indtrængende ind i Ansigtet og forlade ham igen, uden nogen Forklaring. Under dette var jeg kommet ned til Stortingsplads.