United States or Vanuatu ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg dirrer af Ophidselse og Forkommenhed, står der samme Sted, endnu hviskende Eder og Skældsord frem, hikkende efter den heftige Gråd, knækket og slap efter det vanvittige Vredesudbrud. Jeg står der måske en Time og hikker og hvisker og holder mig fast til Porten. hører jeg Røster, en Samtale mellem to Mænd, som kommer gående indad Smedgangen.

NILS LYKKE. I er atter tankefuld, Eline Gyldenløve! Er det atter eders fædrelands skæbne, der nager eder? Jeg tænker ikke mit fædreland. NILS LYKKE. er det tiden med al dens kamp og nød, der ængster eder. ELINE. Tiden? Den glemmer jeg nu. I går til Danmark? Var det ikke I sagde? NILS LYKKE. Jeg går til Danmark. ELINE. Kan jeg se mod Danmark her fra salen?

O, venner, venner, jeg skulde agte jer, ifald I bored det åbne bryst igennem, som I truer. Er ej en gnist af mod da i jer længer? NOGLE. Han vil vort vel! ANDRE. Vi har hans hån fortjent. CATILINA. Det har I. Dog se, nu er timen kommen da I kan slette skændsels-mærket ud. Alt, hvad der ligger bag os, vil vi glemme; en ny tilværelse os vinker nær. Håbe, tro sejr ved eder!

Hør mig, Zina!“ begyndte han lidt efter. „Du har Ret i at mene, at jeg jaget og forfulgt, som jeg er for Tiden kun kan være eder til liden Nytte; men den Ting kan snart afhjælpes! Jeg foreslaar følgende: Allerede i Morgen rejser jeg til St. Petersborg og bliver der, lad os sige i fjorten Dage. I

Nævnes Nils Lykkes navn, nævnes det altid sammen med en kvinde, som han har besnæret og forstødt. Nogle nævner det med harme, andre med latter og kåd spot over hine svagsindede skabninger. Men gennem harmen og latteren og spotten klinger visen om eder, overdøvende og eggende, lig en fiendes sejers-sang. Dette er det alt tilhobe, som har avlet mit had til eder.

I har tvunget mig til at øve oprørsfærd, ikke for at støtte vor sag, men for at fremme eders egne anslag hvilke de end monne være. Jeg kan ikke længer træde tilbage. Men tro ikke derfor, at I har sejret! Jeg skal vide at gøre eder uskadelig . FRU INGER. Vær rolig, herr rigsråd! Det gælder ikke livet. Men udenfor Østråts porte kommer I ikke, før sejren er vor. NILS LYKKE. Død og ulykke!

Ah, I skulde vel vogte jer for at egge min hævnlyst; thi jeg kan med to ord bøje eder i knæ for mine fødder. Disse to ord ? NILS LYKKE. er hemmeligheden om eders og Sten Stures søn. OLAF SKAKTAVL. Inger Gyldenløves søn! Hvad siger I? O, vær barmhjertig ! Eller var det kun en drøm? Hørte I, hvad han sagde? NILS LYKKE. Det var ingen drøm, fru Inger! I, I! Men hvor har I ham da? Hvor har I ham?

Det står nu til eder selv, om I inden en måned skal bære hampesnoren eller en gylden kæde om halsen. NILS STENSSØN. En gylden kæde? Og det står til mig selv? NILS STENSSØN. Ja, måtte fanden betænke sig længe! Men sig mig bare, hvordan jeg skal bære mig ad. NILS LYKKE. Det skal jeg. Dog først sværger I mig en dyr ed , at intet levende menneske i den vide verden får erfare, hvad jeg betror jer.

MANLIUS. Her, Catilina, har du dine venner; i lejren slog jeg larm, som nys du bød CATILINA. Har du dem sagt ? MANLIUS. De kender nu vor stilling. STATILIUS. Vi kender den, og vi skal følge dig med sværd i hånd til kamp om liv og død. CATILINA. Jeg takker eder, tapre våbenbrødre!

ELINE. Hvo er I, der mægter at klæde mine lønligste tanker i ord? Hvorledes kan I sige mig, hvad jeg har båret inderst i mit bryst uden selv at vide det? Hvoraf véd I ? NILS LYKKE. Hvad jeg har sagt eder, har jeg læst i eders øjne.