United States or Saint Lucia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Omtrent i fem Hundrede Alens Afstand fra Slotspladsen befandt Andrey sig pludselig midt inde i den Skare af Spioner og Skildvagter, som gaaende eller posterede har at vogte over Czarens Vej med Ordre til at holde enhver fremmed borte, Mand eller Kvinde, og om fornødent at foretage Arrestation.

Sig mig det, kære herre; I dog vide det! NILS LYKKE. I skal vinde land og rige. Men indtil det kan ske, I vel vogte eder for at såre hendes øren ved at ymte om slægtskab eller sligt. Hun vil te sig, som om hun holdt eder for at være den virkelige grev Sture, længe til I selv gør eder værdig at kaldes hendes søn. NILS STENSSØN. O, men sig mig da ! NILS LYKKE. Stille; stille!

De latterligste Tanker sysselsatte mig, og hver Ting gjorde mig bange. Det lille Hul i Væggen ved min Seng beskæftiger mig meget, et Spigerhul, jeg finder, et Mærke i Muren. Jeg føler det, blæser i det og søger at gætte mig dets Dybde. Det var ikke noget uskyldigt Hul, slet ikke; det var et rigtig intrikat og hemmelighedsfuldt Hul, som jeg måtte vogte mig for.

Men trods at fjorden var blaa og himlen høi og luften fuld af sol og vind, var humøret ombord i «Styggen II» ikke saa lyst som det kunde være. Selv sad jeg paa forpolleren og iagttog folk og forhold og ting uden at sige noget. Det interesseret mig at faa rede paa de underliggende motiver, som fik mine venner til at snu vrangsiden ud. Men jeg skulde vel vogte mig for at gaa mellem barken og veden.

Ah, I skulde vel vogte jer for at egge min hævnlyst; thi jeg kan med to ord bøje eder i knæ for mine fødder. Disse to ord ? NILS LYKKE. er hemmeligheden om eders og Sten Stures søn. OLAF SKAKTAVL. Inger Gyldenløves søn! Hvad siger I? O, vær barmhjertig ! Eller var det kun en drøm? Hørte I, hvad han sagde? NILS LYKKE. Det var ingen drøm, fru Inger! I, I! Men hvor har I ham da? Hvor har I ham?

I mindes sidst, da han . Det er bedst at vogte sig. EN GAMMEL MAND. Men I, fru Margit ; jeg véd, eders slægt var altid sagnkyndig, og I selv kunde mange vakre eventyr, alt imens I var barn. MARGIT. Ak, jeg har glemt dem alle tilhobe. Men spørg Gudmund Alfsøn, min frænde; han kender et eventyr, som er lystigt nok. MARGIT. Ej, hvilket klageligt ansigt du sætter op! Vær lystig, Gudmund! Vær lystig!