United States or Guatemala ? Vote for the TOP Country of the Week !


Bare han maa gjøre Dem lykkelig, Jenny.» «Taksa Jenny og gav ham haanden igjen. «JaGram saa ut for sig. «De kan vite, jeg er glad i gutten. Min eneste søn. Jeg tror nok, Helge er glad i mig ogsaa igrunden.» «Det er han. Helge er svært glad i Dem. Baade i Dem og sin morHun rødmet i det samme, som om hun hadde sagt noget taktløst. «Ja. Jeg tror det.

Ak, min staute, vakkre Søn, alle Sorgers rige Løn, som en Alderdom mig loved mere end min Ungdom skjøn, laa med sønderspaltet Hoved... Af den skrækkelige Dag ikke meer af mig erindres.

Jeg vil reise op paa fjeldet. Hører du Helge jeg vil finde igjen mig selv jeg vil bli din Jenny, som jeg var i Rom. Jeg vil Helge jeg vet hverken ut eller ind men jeg vil . Naar jeg blir rolig jeg skriver til dig saa kommer du og saa er jeg bare, bare din egen Jenny igjen » «Jennysa Helge sagte. «Jeg er min mors søn. Vi er kommet bort fra hinanden vi er kommet bort fra hinanden allerede.

Tror I, det kan være hende kært at vise frem en fattig, uvidende svend for menneskenes øjne og sige: se her, denne er min søn! NILS STENSSØN. Ja, I har visseligen ret. Jeg er fattig og uvidende. Jeg har intet at byde hende i vederlag for hvad jeg fordrer. O, aldrig har jeg følt mig tynget af min armod før i denne stund! Men sig mig, hvad tror I, jeg skal gøre for at vinde hendes godhed?

Og naar de døde, skulde de overginøkkelentil sin søn eller nærmeste slegtning. Hvis en familie døde ut, skuldenøkkelengaa over til en anden familie, og saaledes videre, indtil nogen med den nødvendige fuldmagt kom og fordret hemmeligheten utlevert.“

At min Francis sørged som kjærligst Søn for ømmest Moder; at hans Fyrighed blev from, Elskeren medeet en Broder; at, til Skjul for hvor han sørger, om de mindste Ting han spørger; at det mig som haardest græmmed, at jeg ikke ovenjorde skulde kunne takke hende for hvad mod min Dreng hun gjorde, da han, viet ind Elende, sad ved Fædrearnen fremmed; at jeg ved min egen Dør, liig en arm Forbryder, standser, da jeg Stakkel ikke tør indad den i Stuen træde før jeg har holdt op at græde og er kommet lidt til Sandser; at jeg, pludseligen glad, bærer som et Barn mig ad, eller som de Maanesyge, ved med Fladen af min Haand Væg og Stolper at bestryge og beføle Bord og Planker, som om jeg tilbagekalder i min atter vaagne Aand fra en Drøm adspredte Tanker, eller overtydes vil om at Alt ei sammenfalder som et luftigt Taagespil; at jeg ei alene Det ved det første Skue finder, men i Alting, holdt saa net, smukke fine Spor af Kvinder dette Alt, de simple Træk, ere kun Naturens Følger, gjemte i hvert Hjertes Folder, om af Blod det indeholder ikkun faa, men friske, Bølger.

Dersom nu han derinde en nat fik det indfald at komme med kisten sin bag og takke for lån? De volder urolige drømme. Når min søn vorder konge, skal de forbydes. Alle stuer skal luftes ud. længe ikke det er gjort, er det usundt at leve her. Lad mig se du kommer ihug, hvad jeg sagde dig. Mange lys bordet! Hvad tager de sig nu for derinde? BJØRN. De holder endnu at skrue kistelåget fast.

Der laa smaa perlemorblanke skyer over Monte Marios mørke kratskog med de graagule villaers blokke mellem de eviggrønne trær. Fransiska hilste paa en konstabel og lo mot Gram: «Tænk den fyren har fridd til mig, De. Jeg spaserte ofte her alene, og saa pleiet jeg at snakke med ham. Og saa fridde han. Søn til en tabaccaroen vor har forresten ogsaa fridd til mig.

Mens man saaledes sat stod Petter Hendricksons ældste søn, George, op og gik bort til sin far og sa med graatkvalt stemme. „Vil du tilgi mig far, fordi jeg har været dig en ulydig søn?“ Han grep sin far i haanden og la sit hode op paa hans skulder. „Aa nei,“ sa faren, „det er nok jeg som maa be dig om tilgivelse fordi jeg har været en saa daarlig far,“ og de graat begge to.

Men I er ikke Sten Stures søn Nils. Navnet slår ialfald til. NILS STENSSØN. Ganske sandt; men Gud vide, med hvilken ret jeg bærer det. Min fader har jeg aldrig kendt; min moder var en fattig bondehustru, som blev plyndret og slåt ihjel i en af de forrige fejder. Peder Kanzler var just dengang ved hånden; han tog sig af mig, fostred mig op og lærte mig våbenhåndværket.