United States or Algeria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Sig mig det, kære herre; I må dog vide det! NILS LYKKE. I skal vinde land og rige. Men indtil det kan ske, må I vel vogte eder for at såre hendes øren ved at ymte om slægtskab eller sligt. Hun vil te sig, som om hun holdt eder for at være den virkelige grev Sture, så længe til I selv gør eder værdig at kaldes hendes søn. NILS STENSSØN. O, men så sig mig da ! NILS LYKKE. Stille; stille!
Jeg begyndte at le, tyst og lidenskabeligt, uden Spor af Grund, endnu lystig og fuld af det Par Glas Øl, jeg havde drukket. Lidt efterhvert tager min Ophidselse af, min Ro vender mer og mer tilbage. Jeg følte Kulde i min såre Finger, og jeg stak den ned mellem Halselinningen, forat varme den lidt. Således kom vi ned til Tomtegaden. Kusken holder an.
Det var jo hyggelige, gemytlige mennesker; hvorfor skulde jeg så såre dem? Nej! EKDAL. Men lige op i øjnene Hvor morsomt det er at se dig i kjole. Du tar dig godt ud i kjole, far! HJALMAR. Ja, synes du ikke det? Og denne her sidder virkelig meget upåklageligt. Hvor har du jakken, Gina? GINA. Her er den. HJALMAR. Se så! Husk endelig på, at Molvik får kjolen igen straks imorgen tidlig.
Det er en anden Sag! Jeg lo hektisk ad mine egne Indfald og fandt dem såre morsomme. Der var virkelig ingenting, som fejled mig mer, jeg var vel bevaret. Jeg var så at sige yderst vel bevaret endog! Jeg var et klart Hoved; der mangled intet på det, Gud ske Lov og Tak! Min Munterhed steg efterhvert, som jeg drev om der på Gulvet og samtalte med mig selv; jeg lo højt og følte mig voldsomt glad.
Sind, som svær-mod stinger, savner Brages glæde; sorgfuld skald så såre kvides ved at kvæde. Skaldeguden skænked evne mig at sjunge; klinge lad min klage for mit tab, det tunge! Harmfuld norne hærged hårdt mig verdens veje, listed lykken fra mig, ødte Ørnulfs eje. Sønner syv til Ørnulf blev af guder givet; nu går gubben ensom, sønneløs i livet.
Kom, lad mig trykke kransen i dit hår; den har en stærk, en lægsom glemsels-kraft; den dysser dig til ro! den dræber mindet. Den dræber mindet? Tør jeg tro dit ord? Så tryk din giftkrans tæt omkring min pande. Nu er du smykket. Sådan skal du træde for mørkets fyrste frem, min Catilina! CATILINA. Kom, lad os gå! Did ned jeg higer såre; jeg stunder hjem til alle skyggers land. Lad os tilsammen gå!
OLAF SKAKTAVL. Eders datter Meretes giftermål med Vinzents Lunge, synes mig, måtte vise eder, hvad slige midler virker. Aldrig så såre fik herr Lunge fast fod hos os, før han rev til sig både gods og rettigheder FRU INGER. Ak, jeg véd det, Olaf Skaktavl! Men stundom går der så mangehånde tanker gennem mit sind. Jeg kan ikke betro mig fuldt ud, hverken til eder eller til nogen.
Og under megen Latter forsøgte jeg at få fat på hende. Mens hun sprang omkring, løste hun Sløret op og tog Hatten af; hendes spillende Øjne hang fremdeles ved mig og vogted på mine Bevægelser. Jeg gjorde et Udfald påny, snubled i Tæppet og faldt; min såre Fod vilde ikke længer holde mig oppe. Jeg rejste mig yderlig flau. »Gud, hvor rød De blev!« sagde hun. »Ja, det var også græsselig kejtet.«
Jeg forsøgte at se på Færdselen omkring på Torvet foran mig og sysselsætte min Tanke med ligegyldige Ting; men det lykkedes mig ikke, og jeg beskæftiged mig stadig med Tikronen. Tilsidst knytted jeg Hænderne og blev vred. Det vilde såre hende, sagde jeg, hvis jeg sendte den tilbage; hvorfor skulde jeg da gøre det?
Der faldt mig også ind en såre heldig Idé med en Kirkeklokke, som skulde smælde i at ringe på et vist Punkt i mit Drama. Alt gik overvældende. Så hører jeg Skridt i Trappen. Jeg skælver og er næsten fra mig selv, sidder sågodtsom på Sprang, sky, vag, fuld af Angst for alle Ting og ophidset af Sult; jeg lytter nervøst, holder Blyanten stille i Hånden og lytter, jeg kan ikke skrive et Ord mer.
Dagens Ord
Andre Ser