United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !
HUSKARLEN. Brystpladen, som de kalder for Herlof Hyttefads. EJNAR HUK. Den er for god til dig; se, her har jeg lansestagen efter Sten Sture; hæng pladen på den, så fører vi det gildeste hærmærke, nogen mand vil forlange. FRU INGER. Hvad vil du? FRU INGER. Lad os se! Hvad kan det gælde? Fra ham! Og her i landet Han kommer hid i denne nat. Ja, så gælder det at kæmpe med kløgt og ikke med sværd.
Og når de så kommer, og mener, at de har fåt klørne i grev Sture ha-ha-ha! NILS STENSSØN. Mit ? Jeg er jo ikke grev Sture. NILS LYKKE. Men I har kaldt almuen til våben. I har gjort oprørske løfter og vækket ufred i landet. NILS STENSSØN. Ej, det var jo kun for spøg! NILS LYKKE. Kong Gustav vil se sagen på en anden måde. NILS STENSSØN. Ja, sandelig, der er noget i, hvad I der siger.
NILS LYKKE. I vilde sagt noget mere. Å nej, det kan være det samme. NILS STENSSØN. Hvoraf ler I, herre? NILS LYKKE. Af ingenting, herre! Ja, det får I gøre som I selv synes. NILS LYKKE. Så lad al forstillelse fare. I er kendt, grev Sture! Tror I også, at jeg er grev Sture? Jeg er ikke grev Sture. NILS LYKKE. Virkelig ikke? Hvem er I da? NILS STENSSØN. Mit navn er Nils Stenssøn. Nils Stenssøn?
Det var liglugten, som gjorde mig svimmel. ELINE. Hør; nu hamrer de på porten! Hvad er det? BJØRN. Overfald! Grev Sture ELINE. Grev Sture? Hvad han? NILS LYKKE. Har de dræbt ham? Fru Inger! Ned i borggården med jer! Hold porten åben for vore venner, men lukket for alle andre. NILS LYKKE. Inger Gyldenløve, tro mig !
Barnet blev sat til opfostring hos Peder Kanzler. Jeg vented på bedre tider, som snart skulde komme. Aldrig kom de. Sten Sture gifted sig to år efter i Sverig, og da han døde, efterlod han sig enke OLAF SKAKTAVL. og med hende en lovlig arving til sit navn og sine rettigheder. FRU INGER. Gang efter gang skrev jeg til Peder Kanzler og bønfaldt ham om at give mig mit barn tilbage.
Det spredes ud, at den unge grev Sture har været på Østråt, at en dansk udsending har havt en sammenkomst med fru Inger, at, som følge deraf, junker Nils blev snappet op af kong Gustavs krigsknægte en fjerdingvej frå gården. Inger Gyldenløves anseelse hos almuen være så stor den vil, imod sligt et stød skal den have svært for at stå sig. Der kommer de.
Skulde I senere ville mig noget, så behøver I bare at lukke på den anden dør til højre derinde i riddersalen; jeg skal da straks være ved hånden. NILS LYKKE. Godt. JENS BJELKE. Hør, véd I hvad, kære ven og bror, dette her bliver nok et lumpigt felttog for os beggeto. JENS BJELKE. Så? For det første er der nu liden ære i at gøre jagt på slig en opløben pojk, som denne Nils Sture.
Bønderne heromkring vilde holdt det for en voldshandling imod fru Inger; hun var da atter stegen i almuens gunst, og, ser I, det er ikke rådeligt. JENS BJELKE. Kan vel være. Men hvad gør jeg nu? Grev Sture er på Østråt, siger I. Ja, hvad hjælper det mig? Fru Inger Gyldenløve har sagtens, ligesom ræven, mange gemsler og flere end én udgang.
Ville lokke fru Inger i fælden, og så gavne hendes sag på det bedste, styrke hendes gunst hos almuen ! Ah, jeg kunde fristes til at give mig den onde selv i vold, om han skaffed mig fingre i grev Sture NILS STENSSØN. Guds fred, herre! NILS LYKKE. Tak, herre! Det er ellers en særegen indgang, I der har valgt jer. NILS STENSSØN. Ja, hvad djævelen skulde jeg gøre? Porten var jo lukket.
Det var for resten ikke mit påfund; thi hvorsomhelst jeg kom frem i Dalarne, der stimled almuen sammen og hilste mig som grev Sture. Det hjalp ikke, alt hvad jeg sagde dem imod. Greven havde været der for to år siden, fortalte de, og det mindste barn kendte mig igen. Nå, lad gå, tænkte jeg; du blir aldrig greve mere i dette liv; du kan jo sagtens engang forsøge, hvordan det er.
Dagens Ord
Andre Ser