United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg mindes nok, at han trued mig igår morges. BENGT. Gjorde han? Det er godt. Jeg vil slå ham ihjel. BENGT. Jeg vil slå ham ihjel, siger jeg! Jeg er ikke ræd for at møde ti slige karle som han. BENGT. Margit, kom her! Fyld mig mit bæger igen. Jeg holder af dig. BENGT. Du er ikke føjelig ikveld. Ha-ha-ha; du mener det vel ikke så ilde. BENGT. Hør du, Margit.
Almuen som allerede var urolig, gjorde åbent oprør og vilde kåre ham til konge. NILS STENSSØN. Ha-ha-ha; det var jo mig! NILS LYKKE. Eder? NILS STENSSØN. Nu skal I høre, hvorledes det gik til. En dag kaldte Peder Kanzler mig for sig og lod sig forlyde med, at store begivenheder var i gære. Han bød mig drage ind i Norge til Østråt, hvor jeg måtte være tilstede på en bestemt tid
Tænk dig, Margit, hvor godt vi skal leve sammen som grander. Så drager vi på gæsteri til hinanden, og så sidder vi, så lang dagen er, hver med sin hustru på skødet, og drikker og snakker sammen om løst og fast. BENGT. Ha-ha-ha; i førstningen, tænker jeg, Gudmund vil se lidt umildt til mig, når jeg favner dig; men sligt forvinder han snart, kan jeg tro. BENGT. Så hid med det!
Jeg vil betale denne æresgæld ; ha-ha-ha, det skal kaldes en æresgæld! Men nok om det. Jeg vil betale alt, med fem procent renter. GINA. Men, snille Ekdal, det har vi, ved gud, ikke penger til. HJALMAR. Vil De sige Deres forlovede, at jeg arbejder ufortrødent på min opfindelse.
De var nokså fræk den Dag, da De var fuld og gik efter mig lige hjem og plaged mig med Deres Åndrigheder: De mister Deres Bog, Frøken, De mister ganske bestemt Deres Bog, Frøken! Ha-ha-ha! Fy, det var virkelig stygt af Dem!« Jeg sad fortabt og så på hende. Mit Hjærte slog højt, Blodet spændte mig varmt gennem Årene. Hvilken vidunderlig Nydelse! »Hvorfor siger De ingenting?«
Og når de så kommer, og mener, at de har fåt klørne i grev Sture ha-ha-ha! NILS STENSSØN. Mit ? Jeg er jo ikke grev Sture. NILS LYKKE. Men I har kaldt almuen til våben. I har gjort oprørske løfter og vækket ufred i landet. NILS STENSSØN. Ej, det var jo kun for spøg! NILS LYKKE. Kong Gustav vil se sagen på en anden måde. NILS STENSSØN. Ja, sandelig, der er noget i, hvad I der siger.
NILS LYKKE. Nu, og hvad tog I jer så videre for? NILS STENSSØN. Jeg? Jeg spiste og drak og levede godt. Det var bare skade, at jeg måtte så snart afsted igen. Men da jeg fór over grænsen ha-ha-ha så loved jeg dem, at jeg snart skulde komme tilbage med tre-fire tusend mand eller hvor mange det nu var, og så skulde det rigtig gå løs. NILS LYKKE. Og det faldt eder ikke ind, at I handlede ubesindigt?
Men det, jeg her går tilmødes, det regner jeg rigtignok for en mesterprøve; thi her gælder det at besnære en kvinde JENS BJELKE. Ha-ha-ha! I det håndværk har I nok for længe siden gjort mesterprøve, kære bror! Mener I ikke, vi kender visen i Sverig også?: Hver en skøn-jomfru sukker så mod, Gud give, Nils Lykke var mig huld og god!
MARGIT. Og du tænker, han vil ? BENGT. Tage hende? Å ja, siden han ikke kan få dig. Men havde du været fri, så . Ha-ha-ha, Gudmund er ligesom de andre; han misunder mig, at jeg er din husbond. Det er derfor, jeg kan så godt lide dig, Margit. Hid med bægeret! Fuldt til randen! BENGT. Knut Gæsling bejlede jo også efter Signe; men ham vil jeg slå ihjel. Gudmund er en hæderlig karl; han skal få hende.
NILS STENSSØN. Jo, det faldt mig ind bagefter; men da var det rigtignok for sent. NILS LYKKE. Det gør mig ondt for eder, min unge ven; men I vil snart komme til at spore følgerne af eders dårskab. Jeg kan fortælle jer, at I er forfulgt. En deling svenske ryttere har sat efter jer. NILS STENSSØN. Efter mig? Ha-ha-ha! Nej, det er prægtigt!