United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lyden af Entréklokken kaldte dem tilbage til Virkeligheden. Det var det første Hold Arbejdere, der kom. Andrey gik ud for at lukke op, og Tania bød dem velkommen og begyndte sit Arbejde som sædvanligt. Hun saa endnu smukkere ud end ellers, et eget forklaret Skær af en stor og højtidelig Lykke laa over hende.
Du ved jeg bander nødig; men pinedø kan man fristes. Jeg synes, at du gamle fyldepen skulde skrive i aviserne at slige forbistrede pigebørn burde sættes under laas og lukke i al evighed, amen! Hjælpe!
EKDAL. For fanden, kan ikke han, Gråberg, vente en dags tid eller to? Det står da ikke om livet ved jeg. HJALMAR. Nej; og du er da ikke nogen træl heller. EKDAL. Og så var det dette her andet derinde HJALMAR. Ja, det var just det. Vil du kanske derind? Skal jeg lukke op for dig? EKDAL. Vilde rigtig ikke være af vejen. For så havde vi det fra hånden. EKDAL. Just så, ja.
De stod litt og saa paa hinanden. «Hvorfor vilde du ikke lukke op ista?» spurte han. Jenny svarte ikke. «Hørte du ikke jeg banket?» «Jo. Men jeg hadde ikke lyst at snakke med dig da.» Han saa paa hendes haandkuffert: «Skal du reise ut til din mor?» Jenny betænkte sig litt: «Nei. Jeg tænkte at reise til Holmestrand et par dage. Jeg vilde skrevet og bedt dig komme ned.
Elskoven, som hun hadde søkt paa vildstier, dit hendes syke længten og hete uro hadde drevet hende var den da bare det selvfølgelige at lukke øinene og gi sig ham ivold, som var den eneste, man stolte paa den, som alle ens instinkter nævnte som samvittighet og rette dommer . Men hun hadde ikke kunnet gjøre det alle disse ukerne hadde hun ikke kunnet gjøre det.
«Men hør her, frøken Winge, jeg har ikke faat no mat endda kan De ikke gi mig litt te og en bite brød?» Jenny saa sig omkring i værelset: «Jamen her er ikke gjort istand, Gram.» «Jeg kan lukke øinene og saa tar De og leier mig ut paa balkonen,» sa Gram utenfor døren. «Jeg er saa skrækkelig tørst paa te!» «Jaja, vent litt da .» Jenny slog teppet over den uredde seng og ryddet paa servanten.
EKDAL. De kan da vel forstå, at hun har et traug med vand til at plaske i. HJALMAR. Friskt vand hver anden dag. Men, snille Ekdal, nu blir her så isende koldt, du. EKDAL. Hm, lad os så lukke da. Er ikke værdt vi forstyrrer dem i natteroen heller. Ta' i, du Hedvig. EKDAL. En anden gang kan De få se hende rigtig. GREGERS. Men hvorledes fik De fanget den, løjtnant Ekdal?
Her bor jeg i en Gård, hvor der er en Stald nedenunder og et Blikkenslagerværksted ovenpå; Porten er stængt om Natten, og ingen, ingen kan lukke den op hvorfor skulde jeg så ikke tabe mine Nøgler? Jeg er våd som en Hund, lidt sulten, ganske bitte lidt sulten, og lidt latterligt træt i Knæerne hvorfor skulde jeg så ikke tabe dem?
Og hvorfor netop gribe til denne Klokkestræng, der var længst borte fra Trappen? En ung Dame i grå Dragt med sort Pynt kom og lukked op; hun så en liden Stund forbauset på mig, derpå rysted hun på Hovedet og sagde: »Nej, vi har ikke noget idag.« Og hun gjorde Mine til at ville lukke Døren. Hvorfor havde jeg også dumpet op i det med dette Menneske?
Saa hadde han set saa besynderlig forbauset paa hende, at hun hadde sagt gud vet, hvorfor det pludselig var dumpet hende ut av munden : «Jo, jeg var forresten hjemme. Men jeg kunde ikke lukke op, for der var nogen hos mig.»
Dagens Ord
Andre Ser