United States or Mexico ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og ikke noget vakkert og lykkelig har jeg oplevet uten den lille vaaren med dig. Kan du ikke forstaa, jeg har aldrig kunnet slippe tanken om dig . Skjønner du ikke, hvor jeg elsker dig den eneste lykken, jeg har visst av? Jeg kan ikke slippe dig nu kan jeg ikke .» Hun hadde reist sig, skjælvende, og han reiste sig han ogsaa. Hun veg uvilkaarlig nogen skridt tilbake.
For naar skulde hun kunnet være ærlig uten at gjøre moren sorg til ingen nytte. Aldrig vilde mama kunnet forstaa. Hun hadde hat lykke og sorg fra hun var purung været lykkelig med Jennys far og sørget over hans død og levet videre for sit barn og været tilfreds. Og saa hadde hun møtt Nils Berner, og han hadde fyldt hendes tilværelse med ny lykke og ny sorg. Og saa levet hun videre igjen i barna.
Jeg har agtelse for dig, pus. Tænk, han hadde agtelse for mig, fordi jeg ikke vilde gjøre det, han tigget mig om og truet mig for altid. Jeg som bare ønsket, jeg orket jeg vilde jo saa gjerne gjøre alt for at glæde ham. Hvis jeg bare hadde kunnet komme over den rædsel han var saa brutal og jeg visste, han hadde andre . Jeg ønsket, han bare vilde la være at skræmme mig saa jeg kunde.
Ve mit Ravnefaderhjertes sløve mosbegroede Steen! Jeg har kunnet glemme Een af mit eget Kjød og Been: stakkels Klaras Dødningsmertes blege Billede i denne hvide Rose, som er Hende, hende Selv.
De fik vraget for spotpris; foretog egenhændig en del høist paakrævede udbedringer, og seilte nøddeskallen over Nordsjøen i oktober maaned, de to alene, eftersom de ikke havde raad til at hyre hjælp, og forresten vist ikke havde kunnet faa nogen til at gaa med, selv om de havde kunnet betale.
La Doncella aqui !» Alonzos Landsmand, som jublede om Helvedes Paradiis, da han saae ned i den qvindefyldte Kirke, har sprængt Døren. »Abajo los hereticos !» Wallonerne styrte ind; Flammerne fra den anden Side. Alonzo har ikke kunnet standse dem. »Det er ham!» skriger Klara, omfavnende hans Been.
Hun kunde ikke lyve stakkar ikke saa godt, at han et eneste barmhjertig sekund trodde det. Den korte, korte tiden ivinter de første blaagrønne vaarkvelderne da hadde hun altid kunnet være hjemmefra. «Det er leit for os Gert. Men det er saa vanskelig nu, jeg bor hjemme, kan du nok forstaa. Og jeg maa jo det, vet du, baade for mama trænger de pengene og jeg maa hjælpe hende.
Men hun . Om hun vilde forsøke at bli hvad kunde hun gi ham, om hun vilde. Aldrig hadde hun jo kunnet gi ham noget bare ta imot. Om hun prøvet at bli hun narret ikke ham, fik ikke ham til at tro, hendes livslængsler var stillet for altid i deres ungdomskjærlighet. Han vilde si, hun skulde gaa. Hun hadde elsket og git, og nu elsket hun ikke mere og skulde være fri igjen.
Hver kveld de hadde sagt hinanden godnat, var hendes hjerte varmt av tak mot ham, fordi han ikke hadde bedt hende om mere, end hun kunde gi den dag. Aa om de bare, bare hadde kunnet bli her til mai, til sommeren, hele sommeren. Og deres kjærlighet kunde faat modnes hernede, til de var blit hinandens helt, saa selvfølgelig, som de hadde nærmet sig til hinanden nu .
Men jeg vil ikke si andet, end at det vilde glædet mig noksaa meget, om Helge hadde villet hilse paa mig .» Hun hadde ikke kunnet finde noget at si. «Neinei. Ja saa skal jeg passe paa, at Helge ikke faar vite, jeg kjender til det da.» Det hadde slet ikke været hendes mening at skjule for Helge, at hun hadde fortalt hans far dette.
Dagens Ord
Andre Ser