United States or South Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Thi de høre ogsaa med til den samme Time jo, da hengivnest var min Tro, til den samme Time, da højest var min Salighed, da min Sjel var Himlen næst, Støvets Tanker længst ifra, lettest under Rædslers Tyngde. Thi det var jo just Sekunden, da jeg elsked Mine mest, da os Døden Alle fandt som os Rædslen sammenbandt, I hverandre sammenslyng'de og med Herrens Lov paa Munden, uden Knurren deriblandt.
GREGERS. Da er De mere end almindelig åbenhjertig, synes jeg. FRU SØRBY. Åbenhjertig har jeg altid været. Det kommer vi fruentimmer længst med. HJALMAR. Hvad siger du til det, Gina. GINA. Å, vi fruentimmer er nu så forskellige, vi. Nogen har det på én vis og andre på en anden. FRU SØRBY. Ja, Gina, jeg tror nu, det er klogest at indrette sig på den vis, som jeg har gjort.
Alt andet kan jeg gjøre for dig, Gunnar, kun ikke at blive her! DAGNY. Men det kan du jo lige godt. GUNNAR. Ingen ved hvad lod mænd kan møde; kan hænde, Sigurd, at det er sidste gang vi træffes, og angre vil du da, at du ikke var mig hjælpsom i det længst e. DAGNY. Og sent vil du se mig glad, hvis du sejler bort idag. Vel, lad så være!
Han kom til at tænke paa noget, han hadde læst japanerne likte ikke kameliaen, for dens blomster faldt av hele og friske som avhugne hoder . Jenny Winge var blit begravet længst borte paa kirkegaarden, nær ved kapellet. Det var i ytterkanten av en lysegrøn og tusenfrydspættet græsbakke, hvor der bare var nogen faa grave endda.
Og er det så, hvi skal vi da forsage? sku om Dem i de længst fremfarne dage! Hurra! Der kommer kernetropper friske; den hele gamle garde i gevær! FRØKEN SKÆRE. Nå, det er godt vi finder hende her. FRU HALM. Nå, uden al forhalelse forsoning da! O Gud, hvor det er smukt!
Sneglen der, som nu vil flytte hen paa næste Blad sin Hytte! Malte Blad, som vil sig hæve! Fagre Blomsterliig, som leve! O, hvad sød vellystig Skræk! Mens jeg stirrer paa dem møde mig forvirret længst hendøde Elskerinders Ansigtstræk.
Ah, når jeg ser mod staden hist, det stolte, det rige Roma, og den uselhed og det fordærv, hvortil det længst er sunket, fremtræder klart som solen for mit syn, da råber højt en stemme i mit indre: vågn, Catilina; vågn, og vord en mand! Ved mindste lyd fra virklighedens rige de flygter ned i sjælens stumme dyb. AMBIORIX. Se hist vor rejses mål! Se Romas mure! Mod himlen står det høje Kapitol.
Men hinsides dalbunden, hvor de døde takene dækket over den by, som Helge iaften følte kunde kaldes den evige, der buet en lav bakke langlig sin ryg mot himmelen, og bakkekammen bar fjernt ute en allé av pinjer, hvis kroner løp ut i ett under stammernes smekre søilerad. Og længst nede bak Peterskuplen, hvor synet stanset, reiste sig en ny høide med lyse villaer mellem pinjer og cypresser.
Så snart jeg hørte hans Stemme, var det som en Vind fejed gennem mit Hoved, jeg lod Sko være Sko, og det forekom mig allerede, at den forvirrede Sindsstemning, jeg just havde oplevet, skrev sig fra en længst svunden Tid, kanske et År eller to tilbage, og var så småt i Færd med at udviskes af min Erindring. Jeg satte mig til at se på den gamle. Hvad angik han mig, denne lille Mand?
To Rækker Politibetjente holdt Midten af Gaden fri, for at Fangevognen og Eskorten uhindret kunde passere. Bag dem stod Mængden atter tæt pakket. Andrey gjorde en kort Omvej og kom endelig til den længst borte liggende Del af Gaden, hvor han fandt en god Plads.
Dagens Ord
Andre Ser