United States or Canada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg ser på Manden og spørger: »Hvad er dette for Slags Narrestreger? Hvem er Brevet ifra?« »Ja, det ved jeg ikke,« svarer han, »men det var en Dame, som gav mig det.« Jeg stod stille. Bybudet gik.
«Ok,» sagde Ratje. «Jeg blev saa bange for, at du skulde sige noget til Dick om Jesabel.» «Aa, om den unge damen, som du var saa forarget paa sidst?» «Sagde du damen? Ja det var en nydelig dame det. Du ser, hvad hun har faaet ud af Dick stakkar.
Til Trods for denne Forsigtighedsregel var der dog altid en Mængde nysgerrige og deltagende rundt om paa Raadhuspladsen, og saa snart en Herre eller en Dame kom ud der inde fra, var han eller hun straks omringet af en halv Snes Mennesker, der ivrigt spurgte, hvorledes Tingene gik derinde.
Der var noget saa bløtt over hende gangen, stemmen, ansigtet under den store lodne klokkehat. Det var, som han ikke rigtig likte Jenny Winge, naar han tænkte paa hende nu hun hadde saa selvsikre, lysegraa øine og saan forfærdelig appetit. Cesca fortalte netop, hun kunde næsten ikke spise om dagen. Og han sa: «Frøken Winge, det er vist en ung dame, som er ganske bestemt av sig.»
Desuten sat han ved siden av en nydelig ung italiensk dame, som tok en rosenkrans av lapis lazuli op av en fløilsforet juveleræske og bad meget andægtig. Men om litt begyndte frøken Jahrmann at mukke mere og mere høilydt. Hun sat foran med frøken Winge. «Uf Jenny vi gaar. Synes du, dette er julestemning kanske det er jo bare en almindelig koncert jo styg koncert.
« Det er det da, ser du,» sa han pludselig. «Der var jo engang noget med far og en dame. Jeg var tolv aar da. Jeg vet jo ikke, hvor meget der var i det. Men mor . Aaja, det var en fæl tid. Det var bare for vor skyld, de blev sammen det har far selv sagt engang. Vorherre skal vite, jeg takker ham ikke for det.
Jesabel alias frøken Jensen iført al den dyre stasen, den hun havde faaet af Dick. Da hun opdaget at det var «Styggen II» hun skulde ombord i blev hun pludselig benauet. Hun stoppet op, pegte paa baaden og spurgte kavalorten om det virkelig var meningen hans at byde en dame som hende en slig sjofel baad som den der. Aldrig i livet vilde hun sætte sin fod ombord i den. Saa blev der opstandelse.
Hvor kunde man også holde Modet oppe, når man var så knækket sammen? Her stod jeg foran en ung Dame, smudsig, forreven, vansiret af Sult, uvasket, blot halvt påklædt, det var til at synke i Jorden af. Jeg gjorde mig liden, dukked mig uvilkårlig ned og sagde: »Må jeg nu ikke træffe Dem mer?«
Men den sande Aarsag var, at han med sit Ugleøje, der i Mørket kunde see, som igjennem tynde Flor, havde seet en Dame bøje om i samme Korridor En af hvem en fuld Guinee høist sandsynlig var at vente. Men han vilde see sig for; bad os midlertid at vente.
Hun stod som om hun ikke vidste enten hun skulde løbe sin vei eller ikke, og for at hjælpe hende over en pinlig situation brølte jeg ligegodt ned gjennem skylightet til Dick, at han maatte komme op, for her var en dame som vilde hilse paa ham. Dick kom og var først bare solskin.