United States or Burundi ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa snart de modtog Ordren til at begive sig nedenunder, skulde Klein stikke et Stykke blaat Papir op i sit Vindu, som han kunde naa ved at staa paa en Skammel.
På dette gamle herresæde, som et barn for to år siden fortalte mig så meget om. Lucia. Ja, for to år siden var hun endnu et barn. Det er, som om jeg havde set det altsammen før; som om jeg var tilhuse her. Derinde er riddersalen. Og nedenunder er gravkælderen. Der ligger nok Lucia også. Da jeg gik over borggården, løfted hun på låget.
Det eneste, jeg havde at fornøje mig ved, var en liden rød Gyngestol, som jeg sad i om Aftenerne og døsed og tænkte på mangehånde Ting. Når det blæste hårdt, og Dørene nedenunder stod åbne, lød der alleslags underlige Hvin op gennem Gulvet og ind fra Væggene, og »Morgenbladet« nede ved Døren fik Revner så lange som en Hånd.
Jeg mener, kan nogen slippe usét bort fra Østråt, når borgeporten holdes lukket? FINN. Ja, det véd jeg ikke. Der tales rigtignok om løngange nedenunder i kælderne; men der er nok ingen, som kender dem, uden fru Inger selv; ja og så kanske jomfru Eline. JENS BJELKE. Så, for djævelen! NILS LYKKE. Det er godt. Du kan gå. FINN. Vel.
Han aapnet vinduet inde hos sig selv. Midt imot skinnet maanen paa en okkergul mur med lukkede vinduesskodder og svarte jernbalkoner. Pincio reiste sin høide bakom med hvastblinkende mørke løvmasser mot den maaneblaa himmel. Nedenunder laa der gamle mosegrodde tak der hvor husets kulsorte skygge holdt op, hang likblekt vasketøi til tørk paa en lavere terrasse.
Det var den logerende nedenunder, der, irriteret over hans generende Gaaen frem og tilbage, dunkede i loftet med en Stok for at give sit Mishag til Kende. „Det er nok Monsieur Cornichon, der ønsker Ro til at sove,“ udbrød Andrey. „Den gode Mand bryder sig Pokker om, enten den russiske Revolution gaar ad Helvede til eller ej.“
Pludselig så jeg to af Børnene nede i Gaden fare op at skændes, to Smågutter; jeg kendte den ene, det var min Værtindes. Jeg åbner Vinduet, forat høre, hvad de siger til hinanden, og straks stimler en Flok Børn sammen nedenunder mit Vindu og ser længselsfuldt op. Hvad vented de på? At noget skulde blive kastet ud?
Det begyndte at blive vanskeligt at holde sig oppe nu. Om Morgenen vågned jeg meget tidligt. Det var endnu ganske mørkt, da jeg slog Øjnene op, og først længe efter hørte jeg Klokken i Lejligheden nedenunder mig slå fem Slag. Jeg vilde lægge mig til at sove igen, men kunde ikke mere falde i Søvn, jeg blev mer og mer vågen og lå og tænkte på tusind Ting.
Det var i den Tid, jeg gik omkring og sulted i Kristiania, denne forunderlige By, som ingen forlader, før han har fået Mærker af den . . . . Jeg ligger vågen på min Kvist og hører en Klokke nedenunder mig slå seks Slag; det var allerede ganske lyst, og Folk begyndte at færdes op og ned i Trapperne.
GINA. Nej men, herr Werle, det er slettes ikke noget værelse for Dem, det. HJALMAR. Men, Gina, hvor kan du da sige det? GINA. Jo, for det værelset er hverken stort nok eller lyst nok, og GREGERS. Det kommer det ikke så nøje an på, fru Ekdal. HJALMAR. Jeg synes såmænd det er et ganske pent værelse; og slet ikke så ilde møbleret heller. GINA. Men husk på de to, som bor nedenunder.
Dagens Ord
Andre Ser