United States or Saint Vincent and the Grenadines ? Vote for the TOP Country of the Week !
Edel som da var en av de mindste vilde endelig at faren skulde gaa til hospitalet og kjøpe en anden liten; men der var ingen at faa. Edel var en vakker pike. Hun hadde mørkt, krøllet haar, et lyst humør, og et smilende ansigt. Næsen var liten og opadvendt og de smaa mørke øine danset under de fremtrædende øienbryn. Hun var svært glad i dukker og smaa barn.
«Ja,» sa hun glad i stemmen og nikket. «Jeg liker det, jeg og.» «Og saa gik jeg nedover. Alt det ny og gamle om hinanden. Og springvand overalt, som rislet og randt og plasket. Jeg gik like ut til San Pietro; det var mørkt, da jeg kom dit, og jeg stod og saa paa de to fontænerne der. De springer vist hele natten her i byen?» «Hele natten næsten hvor man kommer, saa hører man springvand.
Hans Øjne droges som ved Magnetisme hen imod et lille mørkt Punkt, som i den store Afstand syntes at staa stille, men i Virkeligheden bevægede sig fremad med regelmæssige, militæriske Skridt. „Det er dem! Der er ingen Tvivl mere!“ sagde han til sig selv „hvorledes det end løber af, saa sker der noget i Dag!“
Skildvagten aabnede Porten og lukkede den atter omhyggeligt efter dem Andrey var inden for Løvens Kløer! Et Øjeblik paakom der ham en uhyggelig Følelse af Hjælpeløshed, han var til Mode som en Mand, der pludselig kastes i et Fangetaarn. Saa saa han op og lyttede. En undertrykt Mumlen af mange Stemmer hørtes rundt omkring, men alting var mørkt.
HEDVIG. Godnat. Bi lidt; jeg må lyse dig; der er visst mørkt på trapperne. Var ikke det en underlig snak, at han gerne vilde være en hund? HEDVIG. Jeg skal sige dig en ting, mor, jeg tror, at han mente noget andet med det. GINA. Hvad skulde det være for noget? HEDVIG. Nej, jeg ved ikke; men det var ligesom han mente noget andet, end det han sa' hele tiden. GINA. Tror du det? Ja underlig var det.
Til det med en gang blinket som en stjerne etsteds ute paa høiderne bak byen; der var en rute allikevel, som fanget den første solstraale. Og der var mørkt løv, som tændtes olivengyldent derborte. En liten klokke gav sig til at klemte nede i byen. Frøken Jahrmann kom bort og hældet sig søvnig ind til sin veninde: «Il levar del sole.»
Så siger jeg, bare for at sige noget: »Det er mørkt i Deres Vinduer, ser jeg.« »Ja, da!« svarer hun livligt. »Pigen har også fået fri. Så jeg er ganske alene hjemme.« Vi står begge to og ser opad Vinduerne i Numer 2, som om ingen af os havde set dem før. »Kan vi gå op til Dem, da?« siger jeg. »Jeg skal sidde nede ved Døren hele Tiden, dersom De vil . . . .«
Men vilde jeg være så snil at følge hende et Stykke, så . . . . Det var nokså mørkt hjemover, og det genered hende at gå alene opad Karl Johan, efterat det var bleven så sent. Vi satte os i Bevægelse; hun gik på min højre Side. En ejendommelig, skøn Følelse greb mig, Bevidstheden om at være i en ung Piges Nærhed. Jeg gik og så på hende hele Vejen.
Da jeg kom til Stortorvet og søgte efter en Plads, hvor jeg kunde hvile en Stund, var alle Bænke optagne, og jeg ledte forgæves rundt hele Kirken efter et stille Sted, hvor jeg kunde slå mig ned. Naturligvis! sagde jeg mørkt til mig selv, naturligvis, naturligvis! Og jeg tog på at gå igen.
Ved en Farvehandel standsed jeg og så indad Vinduet; jeg forsøgte at læse Vignetterne på et Par hermetiske Dåser, men det var altfor mørkt. Ærgerlig på mig selv for dette ny Påfund, og heftig, næsten vred over ikke at kunne finde ud, hvad disse Dåser indeholdt, banked jeg én Gang i Vinduet og gik videre.
Dagens Ord
Andre Ser