United States or Martinique ? Vote for the TOP Country of the Week !


Gør mig det efter! sagde jeg og udover det myldrende Torv. Gør mig det bare efter! Jeg havde glædet en gammel, fattig Kagekone, det havde Skik; hun vidste hverken ud eller ind. Iaften skulde ikke hendes Børn sultne tilsengs . . . . Jeg gejled mig op med disse Tanker og syntes, at jeg havde båret mig udmærket ad. Gudskelov, Pengene var nu ude af mine Hænder.

Alt er begravet: Alonzos Landsmand, der i rasende Begjær var sprungen midt ind i Kredsen af de Knælende, Katharina og hendes Brudgom, Moderen, Klara og de øvrige Børn og Tyendet, Alle undtagen Faderen og Alonzo, der hver paa sin Side befandt sig længst udenfor det Sted, hvor Indstyrtningen skede. Men Katharina var ikke længer imellem dem. Ve, Ingen af dem har Katharina!

Han veed, det er Pletten, thi han har fundet sin Margarethas Fæstensring der og et Skud af hendes Syringe udenfor Vinduet, hvorunder hun pleiede at sidde med sine Børn.

Hun sad en Bundt af rædsomme, våde Madrasser, som Børn havde ligget , og ned de små, der kasted Tomflasken imellem sig . . . . Alt dette stod jeg og , og jeg havde ingen Møje med at forstå alt, som foregik.

Højt er taget, ligt en himmel, tordenskybelagt; skyggers skarer, skyggers vrimmel, ånders vilde jagt, hvirvler sig forbi og suser, som når havets bryst drager stormens vejr og knuses mod en stenet kyst. Dog, midt i denne vilde vrimmel titter stundom frem blomstersmykte børn og synger om et halvglemt hjem.

STRÅMAND. Se disse børn; De ser den denne klynge? Den kan forhånd mig Viktoria synge! Hvor var det muligt at hvor var det gørligt ; nej, sandheds ord er mægtigt, ubønhørligt; at stoppe øret til, kan kun en tåbe. Det er en meget uforståelig tale. FALK. Se der leverer De jo selv bevis; et af de ægte, gode, nationale.

Der legte nogle Børn nede Brostenene, fattigt klædte Børn midt i den fattige Gade; de kasted en Tomflaske imellem sig og skråled højt. Et Flyttelæs rulled langsomt forbi dem; det måtte være en fordreven Familje, som skifted Bopæl udenfor Flyttetiden. Dette tænkte jeg mig øjeblikkelig.

Pludselig jeg to af Børnene nede i Gaden fare op at skændes, to Smågutter; jeg kendte den ene, det var min Værtindes. Jeg åbner Vinduet, forat høre, hvad de siger til hinanden, og straks stimler en Flok Børn sammen nedenunder mit Vindu og ser længselsfuldt op. Hvad vented de ? At noget skulde blive kastet ud?