United States or Egypt ? Vote for the TOP Country of the Week !
LIND. Til langt på dag; jeg gik tilsengs så mat, og dog på samme tid i slig en rørelse; jeg frygted næsten, jeg var bleven gal. FALK. Å ja, du led jo af et slags forgørelse. LIND. Men Gud ske lov, så vågned jeg normal. Herr Lind! Der er de efter mig igen! Kom, lad os gå. FRØKEN SKÆRE. Nej bi; hvor skal De hen? Lad os i hast få ende på uenigheden, Som De og Deres kæreste er kommen i.
FURIA. De sover end? CATILINA. De sover end og de vil sove længe. De sover alle. List dig gennem skoven; kig ud på sletten, tyst; forstyr dem ikke! der vil du finde dem i lange rader. De slumred ind ved sværdes vuggesang; de slumred ind, og vågned ej, som jeg, da sangen tabte sig bag fjerne højder. Et genfærd kaldte du mig. Ja, jeg er et genfærd af mig selv.
Med den Tanke sovned jeg atter ind på Bænken . . . . Jeg vågned af, at Mennesker talte i min Nærhed, og da jeg havde summet mig lidt, så jeg, at det var lys Dag, og at alle Folk var kommet på Benene. Jeg rejste mig og gik bort.
Dertil kom, at jeg lå og frøs om Nætterne, lå i fulde Klæder, som jeg stod og gik om Dagen, og blåfrøs, ised ned hver Aften under Kuldegysninger og stivned til under Søvnen. Det gamle Tæppe kunde ikke holde Trækvinden ude, og jeg vågned om Morgenen af, at jeg var bleven tæt i Næsen af den ramme Rimluft, der trængte ind til mig udenfra.
Tiden gik; jeg satte mig til at døse, blev træt og frøs lidt over Ryggen: en Stund efter følte jeg, at mine Øjne begyndte at falde i. Og jeg lod dem falde . . . . Da jeg vågned, var det mørkt omkring mig, jeg sprang op fortumlet og frøsen, greb min Pakke og begyndte at gå.
Det begyndte at blive vanskeligt at holde sig oppe nu. Om Morgenen vågned jeg meget tidligt. Det var endnu ganske mørkt, da jeg slog Øjnene op, og først længe efter hørte jeg Klokken i Lejligheden nedenunder mig slå fem Slag. Jeg vilde lægge mig til at sove igen, men kunde ikke mere falde i Søvn, jeg blev mer og mer vågen og lå og tænkte på tusind Ting.
Foreløbig glæded jeg mig over, at jeg ikke behøved at gå ude inat. Jeg sov til fem-seks Tiden om Morgenen. Det var endnu ikke lyst, da jeg vågned, men jeg stod alligevel op med det samme; jeg havde ligget i fulde Klæder for Kuldens Skyld og havde intet mer at klæde mig på.
RELLING. Det turde bli' værst for ham. Jeg kan se på Dem, at det ikke er fuldbragt. HEDVIG. Hvilket? Å, det med vildanden. Nej. GREGERS. Sindsstyrken svigted Dem, da det skulde føres ud i handling, kan jeg tænke. HEDVIG. Nej, det er ikke det heller. Men da jeg vågned idag tidlig og husked på det, vi havde snakket om, så syntes jeg, det var så underligt. GREGERS. Underligt?
Dagens Ord
Andre Ser