United States or Rwanda ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han løp opfor trapperne hun skulde svare ham hun skulde ikke slippe, før hun hadde sagt ham alting . Hendes dør var aapen. Han saa ind den tomme seng og de blodige laken og blodet bortover gulvet. Og han vendte sig og saa, at hun laa sammenkrøket øverst paa trappen og at der var blod paa de hvite marmortrin. Helge skrek og sprang til løftet hende op, holdt hende i sine arme.

Hun gjorde sig ingen Anstrængelse for at finde Manden; hun virkelig ud til at kende den Person, jeg spurgte efter, når hun bare vilde tænke sig om, den lade Skabning. Jeg blev vred, vendte hende Ryggen og løb nedad Trapperne igen. »Han var ikke derråbte jeg til Kusken. »Var han ikke der?« »Nej. Kør til Tomtegaden Numer 11

Jenny konverserte hende om prisen paa paategnede broderier her og i Paris og om de bøker, hun hadde laant hende. Gram sat og læste. Engang imellem følte Jenny hans øine paa sig. Ved ellevetiden kom Helge. «Hvad er det nu daspurte han, mens de gik nedover trapperne. «Har der været nogen scene hjemme nu igjen

RELLING. kommer De hodet ned over trapperne; nu ved De det. Nej men, Relling! GREGERS. Ja, kast De mig bare ud . Det får De ikke lov til, Relling. Men det jeg sige Dem, herr Werle, at De, som gjorde alt det fæle inde i kakkelovnen Deres, De skulde ikke komme til mig og snakke om stank. HEDVIG. Mor, der er nogen, som banker. HJALMAR. Se ; nu skal vi ha' det rend også! Uf da!

Ved at spørre mig for, fik jeg vite at man trodde han hadde været paa sit værelse den eftermiddagen. Jeg formoder at han virkelig har listet sig nedover trapperne til han kom saa nær at han kunde høre mig, og saa har lyttet uten at bli set.

Og for første Gang i lang Tid tog jeg mig til at børste mine Klæder en Smule, fjærned endog de løse Hår min Frakkekrave, såvidt det lod sig gøre i Mørket; famled jeg mig nedad Trapperne. Da jeg kom ud Gaden, faldt det mig ind, at jeg kanske heller burde begære et Brød. Jeg blev tvivlrådig, standsed op og tænkte efter. ingen Måde! svared jeg endelig mig selv.

«Det kunde jo være nogen, du ikke vilde gaa ut sammen med » Hun blev brændende rød: «Hvorfor det? Jeg kunde jo ikke vite, at du sat her og lurte paa mig » «Kjære Jenny, du kan da vite jeg mener ikke, der skulde være noget galt i det fra din side » Jenny sa ingenting, men gik opover trapperne igjen.

Lid det, længe skal I ikke komme til at bie den hævn, som I nu i tyve år har tørstet efter. Hører I? Der kommer de opover trapperne! Olaf Skaktavl, det hviler eder, om jeg imorgen skal være som en barnløs kvinde eller OLAF SKAKTAVL. Det ske! Jeg har endnu en rørig næve i behold. Nu er det forbi. Alting er stille derinde. Du det, Gud, jeg betænkte mig!

Kunde det skade hende? Hun havde i de sidste Dage leet frækt ad mig, når jeg var uheldig og snubled i Trapperne eller hang fast i en Spiger, jeg fik en Rift i min Frakke.

Det var i den Tid, jeg gik omkring og sulted i Kristiania, denne forunderlige By, som ingen forlader, før han har fået Mærker af den . . . . Jeg ligger vågen min Kvist og hører en Klokke nedenunder mig slå seks Slag; det var allerede ganske lyst, og Folk begyndte at færdes op og ned i Trapperne.