United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Jeg har været nede hos Semb og fået noget Tøj til Klæder,« svarer jeg i en ligegyldig Tone; »jeg syntes ikke, jeg vilde gå så slidt længer, man kan jo også være for karrig mod sit Legeme.« Han ser på mig og studser. »Hvordan går det forresten?« spørger han langsomt. »Jo, over Forventning.« »Har De fået noget at gøre nu da?«
Pludselig er det som om hun besinder sig, som om hun synes at have gået for vidt; hun dækker sig atter til og rejser sig lidt op. Og forat skjule sin Forlegenhed med de åbne Klæder, giver hun sig atter til at tale om den Mængde affaldne Hår, der lå på mine Skuldre. »Hvor kan det være, at Håret falder så af Dem?« »Ved ikke!« »Å, De drikker naturligvis formeget, og kanske Fy, jeg vil ikke sige det!
Det værste af alt var, at mine Klæder var begyndt at blive så dårlige, at jeg ikke længer kunde fremstille mig til en Plads som et skikkeligt Menneske. Hvor det havde gået jævnt og regelmæssig nedad med mig hele Tiden! Jeg stod tilsidst så besynderlig blottet for alt muligt, jeg havde ikke engang en Kam tilbage eller en Bog at læse i, når det blev mig for trist.
»Nej,« svared hun. »Er det noget at se?« Hvis hun nu fandt på at ville gå derhen? Ind i alt det Lys, sammen med så mange Mennesker! Hun vilde blive altfor flau, jeg vilde jage hende på Dør med mine dårlige Klæder, mit magre Ansigt, som jeg ikke engang havde vasket i to Dage; hun vilde kanske endog opdage, at jeg ingen Vest havde . . . .
Og jeg fingrer med mine grove Hænder ved disse Knapper og Bånd . . . . Forat aflede Opmærksomheden fra, hvad hun gor, stryger hun mig med sin venstre Hånd over Skulderen og siger: »Hvilken Mængde løse Hår der ligger!« »Ja,« svarer jeg og vil trænge indtil hendes Bryst med min Mund. Hun ligger i dette Øjeblik med ganske åbne Klæder.
»Noget at gøre?« svarer jeg og er meget forundret, »jeg er jo Bogholder hos Grossererfirmaet Christie, jo.« »Ja så!« siger han og rykker lidt tilbage. »Gud bevare Dem, hvor vel jeg under Dem det! Bare man nu ikke tigger af Dem de Penge, De tjener. Godmorgen.« Om lidt vender han sig om og kommer tilbage; han peger med Stokken på min Pakke og siger: »Jeg vil anbefale Dem min Skrædder til de Klæder.
Modløs og forsagt over det ny spildte Forsøg, åbned jeg endelig atter Porten og gik op på mit Rum. Det var koldt deroppe, og jeg kunde knapt se mit Vindu i det tykke Mørke. Jeg følte mig frem til Sengen, trak Skoene af og satte mig til at varme mine Fødder mellem Hænderne. Så lagde jeg mig ned, således, som jeg havde gjort i lang Tid, rund som jeg gik, i fulde Klæder.
Det varer, varer så velsignet længe, inden dette forunderlige Øjeblik hører op; jeg har femten, tyve beskrevne Sider liggende foran mig på mine Knæ, da jeg endelig standser og lægger Blyanten væk. Var der nu såsandt nogen Værdi i disse Papirer, så var jeg reddet! Jeg springer ud af Sengen og klæder mig på.
Og for første Gang i lang Tid tog jeg mig til at børste mine Klæder en Smule, fjærned endog de løse Hår på min Frakkekrave, såvidt det lod sig gøre i Mørket; så famled jeg mig nedad Trapperne. Da jeg kom ud på Gaden, faldt det mig ind, at jeg kanske heller burde begære et Brød. Jeg blev tvivlrådig, standsed op og tænkte efter. På ingen Måde! svared jeg endelig mig selv.
Jeg lagde mig i de våde Klæder; jeg havde en uklar Tanke om, at jeg kanske vilde dø om Natten, og jeg brugte min sidste Kraft til at ordne op en Smule i min Seng, så det kunde se lidt ordentlig ud omkring mig om Morgenen. Jeg folded Hænderne og valgte min Stilling. Så med engang husker jeg Ylajali. At jeg havde glemt hende så ganske hele Aftenen udover!
Dagens Ord
Andre Ser