United States or Angola ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det værste af alt var, at mine Klæder var begyndt at blive dårlige, at jeg ikke længer kunde fremstille mig til en Plads som et skikkeligt Menneske. Hvor det havde gået jævnt og regelmæssig nedad med mig hele Tiden! Jeg stod tilsidst besynderlig blottet for alt muligt, jeg havde ikke engang en Kam tilbage eller en Bog at læse i, når det blev mig for trist.

»Nejsvared hun. »Er det noget at seHvis hun nu fandt at ville derhen? Ind i alt det Lys, sammen med mange Mennesker! Hun vilde blive altfor flau, jeg vilde jage hende Dør med mine dårlige Klæder, mit magre Ansigt, som jeg ikke engang havde vasket i to Dage; hun vilde kanske endog opdage, at jeg ingen Vest havde . . . .

Pludselig lyder et Råb, et koldt, skarpt Varsko. Jeg hører dette Råb, hører det meget godt, og jeg rykker nervøst til Siden, gor et Skridt hurtigt, mine dårlige Ben kan bevæge sig. Et Uhyre af en Brødvogn stryger mig forbi og strejfer min Frakke med Hjulet; havde jeg været lidt hurtigere, vilde jeg gået aldeles fri.

Tvertimod, jeg gjorde selv min Seng istand om Aftenen inde Stuegulvet, for ikke at skaffe hende noget Bryderi dermed. Hun gjorde også Nar af mig, fordi mit Hår faldt af. Der Hår og flød i Vaskevandet om Morgenen, og det gjorde hun sig lystig over. Nu var mine Sko blevne noget dårlige, især den ene, som var bleven overkørt af Brødvognen, og hun drev også Spas med dem.