United States or Montenegro ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg læner mig ind til Muren, stirrer ned i Stenene og tænker efter. En Knappenål ligger og skinner foran mine Fødder, og jeg bøjer mig ned og tager den op. Hvad om jeg tog Knapperne udaf min Frakke, hvad vilde jeg få for dem? Det vilde måske ikke nytte mig, Knapper var nu Knapper; men jeg tog og undersøgte dem til alle Kanter og fandt dem så godt som nye.
Czaren ligeledes bleg løb, alt hvad han kunde, idet han med begge Hænder samlede de lange Skøder af sin Overfrakke sammen. Men han mistede ikke Aandsnærværelsen, han løb uafbrudt i Zigzag og gjorde det derved vanskeligt for sin Forfølger at sigte. Dette frelste ham; kun ét af Skuddene trængte igennem Slaget paa hans Frakke alle de andre fo’r forbi.
Det var bare sådant dejligt Guds Vejr, og så vilde jeg gå herud og hilse på ham.« Der stod jeg og der stod hun. Jeg satte med Vilje Brystet frem, forat gøre hende opmærksom på Knappenålen, der holdt min Frakke sammen; jeg bad hende med Øjnene om at se, hvad jeg var kommet for; men Staklen forstod ingen Ting. Et dejligt Guds Vejr, ja. Om ikke Fruen var hjemme heller?
»Hvadfor noget?« råbte jeg, »lys Frakke? Er De gal? Tror De, det er en Tékop, jeg spørger efter?« Denne lyse Frakke kom mig meget ubelejligt, spolered hele Manden for mig, således, som jeg havde tænkt mig ham. »Hvad var det, De sagde, han hedte? Kierulf?« »Javist,« svared jeg, »er der noget underligt i det? Navnet skæmmer ingen.« »Har han ikke rødt Hår?«
Altså imorgen . . . . Men jeg forstod godt, at hun ikke troed mig, uagtet hun ikke sagde et Ord, og jeg græd af Fortvivlelse over, at denne lille Gadetøs ikke vilde tro mig. Endnu engang råbte jeg hende tilbage, rev hurtigt min Frakke op og vilde give hende min Vest. Jeg skal holde dig skadesløs, sagde jeg, vent blot et Øjeblik . . . . Og jeg havde ingen Vest. Hvor kunde jeg også lede efter den!
Jeg var i det heftigste Sindsoprør og meddelte Kusken noget deraf; han troed ganske vist, at det galdt Livet, og han kørte uden videre afsted. Han slog stærkt på. »Hvad hedder Manden?« spurgte han og vendte sig på Bukken. »Kierulf, Uldhandler Kierulf.« Og Kusken syntes nok også, at den Mand ikke var til at tage fejl af. Om han ikke plejed at gå med en lys Frakke?
Kunde det skade hende? Hun havde i de sidste Dage leet frækt ad mig, når jeg var uheldig og snubled i Trapperne eller hang fast i en Spiger, så jeg fik en Rift i min Frakke.
Dagens Ord
Andre Ser