United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men så kom der adskilligt imellem. Det meste deraf var vel af personlig natur og formodentlig det stærkest og nærmest afgørende; men jeg tror nok, det heller ikke var ganske uden betydning, at jeg just på den tid beskæftigede mig med indgående at studere Landstads samling af "Norske folkeviser", der var udkommet et par år i forvejen.
Petersborg havde faaet Meddelelsen om Eksplosionen og de deraf følgende Begivenheder endog lidt før end Andrey selv, idet Opdagelsen af Anslaget øjeblikkelig var bleven telegraferet til Central-Politikontoret i Hovedstaden og derfra hemmeligt bragt Ligaen.
Han havde vendt sig ona mod mit Vindu, da Manden spytted ned på ham, og han havde ligefrem set efter, om også jeg skulde le deraf. Gud ved, om jeg nu traf ham, når jeg kom derned!
Andrey var en udmærket Skytte og agtede at gøre den mest mulige Brug deraf; men da han i dette Øjeblik saa en rødskægget Gendarm lægge en Slynge om Boris’ Arm, glemte han al Forsigtighed, gav sin Hest Sporene og red ind paa dem. Sergenten med den saarede Arm kom nu ilende til for at hjælpe sine Kammerater.
Flasken, der rummer en gådefuld saft ? En dråbe deraf i min uvens bæger, så sagtelig sygner hans livsenskraft, og intet i verden ham hjælper og læger. GUDMUND. Margit, er du der? Hvi går du så alene? Jeg har søgt dig overalt. MARGIT. Derinde er lummert, herude så svalt. Ser du, hvorlunde de tåger hvide sagtelig hen over myren glide? GUDMUND. Nu?
Alle Gunnars mænd er faldne; kun han og jeg er igen; de tænder taget udenfra; "Et bueskud", siger Gunnar "et eneste kan frelse os"; da brister snoren "Hjørdis, skær en fletning af dit hår og gør en buesnor deraf, det gælder livet!" Men jeg ler "Lad brænde, lad brænde livet er mig ikke en håndfuld hår værd!" SIGURD. Der er en sælsom magt i al din tale. Du sætter dig hos mig?
ØRNULF. Jøkul faldt i ærlig holmgang; værre tort gjorde dine frænder mig, da de skikked dig ukjendt til Island og fik mig til at knæsætte dig. HJØRDIS. Hæder og ingen tort hadde du af at fostre Jøkuls datter. ØRNULF. Idel ufred har jeg havt deraf, det ved jeg. HJØRDIS. Værre ufred tør times dig nu, ifald ØRNULF. Ikke kom jeg hid for at kives med kvinder!
Hun havde netop besvaret sig selv dette Spørgsmaal og var som Følge deraf kommen med sin uventede Bemærkning om Myrtovs Handlemaade. Andrey kunde ikke faa sine Øjne fra den unge Pige, saa vidunderlig dejlig forekom hun ham i dette Øjeblik, og der gik en Gysen igennem ham som i Forudfølelsen af en forestaaende Fare.
For slig Vind fra bedre Egne, mild som Blomsterdufte, sendt, af mit Skib paa Timen drev. Som hun vilde foretegne, som Hun sagde, saa det blev; og før Ugens Rest var endt, gik det vel saa godt for Os, som for nogen Hastings-Lods. Deraf, Gentlemen, forklares, hvi en gammel Ulk som Jeg, da der af fra Briggen bares, hemmed mine Taarer ei.
Ja, ja; hun har også stridt for sin søn så længe til hun fik røde hænder deraf. Hvor er mine døtre? Jeg ser dem ikke. NILS LYKKE. Guds blod, hvad er her sket? FRU INGER. Mine døtre; mine fagre døtre! Jeg har ingen mere. Jeg havde én igen, og hende misted jeg, da hun skulde stige i brudesengen. Der var ikke plads for to. NILS LYKKE. Ah, dertil er det altså kommet! Herrens hævn har rammet mig.
Dagens Ord
Andre Ser