bares

GUNNAR. Jeg kunde ikke sove; det voldte mig urolige drømme, dette dette, som hændte med Thorolf; det båres mig for, som han kom nå ja, jeg vågned; da hørtes det som en fager, forunderlig sang over huset; jeg stod op; glytted på døren; herinde, her sad du ved stokilden, den brændte blå og rød, du skæftet piler og kvad galder over dem.

Henrik Ibsen - Hærmændene på Helgeland: Med anmerkninger av stud. mag. Birger Knudsen

Stød af Musik bares af Vinden op til mig fra Studenterlunden, Klokken var altså over to. Jeg tog mine Papirsager frem, forat forsøge at skrive noget, i det samme faldt min Barberbog ud af Lommen. Jeg åbned den og talte Bladene, der var seks Billetter tilbage. Gudskelov! sagde jeg uvilkårlig; jeg kunde endnu blive barberet i nogle Uger og se lidt godt ud!

Knut Hamsun - Sult

Når jeg hørte granerne suse dybt derinde i skogen, når jeg hørte fossen rulle og fuglene lokke i trætoppene, da bares det mig tidt nok for, som om Gudmunds kvæder blanded sig alt imellem. Og dog var han langvejs herfra. Signe har skuffet sig selv. Gudmund kommer ikke. MARGIT. Og hvem? BENGT. Gudmund Alfsøn, din frænde! MARGIT. Han er da alt på gården? MARGIT. Hans våbendrager?

Henrik Ibsen - Gildet på Solhaug

For slig Vind fra bedre Egne, mild som Blomsterdufte, sendt, af mit Skib paa Timen drev. Som hun vilde foretegne, som Hun sagde, saa det blev; og før Ugens Rest var endt, gik det vel saa godt for Os, som for nogen Hastings-Lods. Deraf, Gentlemen, forklares, hvi en gammel Ulk som Jeg, da der af fra Briggen bares, hemmed mine Taarer ei.

Henrik Wergeland - Den engelske Lods