United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Nej, nej, kære, det er vel så!« svared jeg og troed ham på hans Ord; der var jo ingen Grund for ham til at lyve i en så liden Sag; det forekom mig også, at hans blå Øjne stod næsten fugtige, da han undersøgte sine Lommer og ikke fandt noget. Jeg trak mig tilbage. »Undskyld, da!« sagde jeg; »det var bare en liden Knibe, jeg stod i.«
Åhå!« Hun lo med en Gang, højt, inderligt som et Barn. »Nej, hvor De er slu! Det sagde De bare, forat få mig til at tage Sløret af. Ikke? Ja, jeg forstod det. Men det skal De være blå for . . . . til Straf.« Vi begyndte at le og spase, vi talte ustandseligt hele Tiden, jeg vidste ikke, hvad jeg sagde, jeg var så glad. Hun fortalte, at hun havde set mig engang før, for længe siden, i Teatret.
GUNNAR. Jeg kunde ikke sove; det voldte mig urolige drømme, dette dette, som hændte med Thorolf; det båres mig for, som han kom nå ja, jeg vågned; da hørtes det som en fager, forunderlig sang over huset; jeg stod op; glytted på døren; herinde, her sad du ved stokilden, den brændte blå og rød, du skæftet piler og kvad galder over dem.
Det vilde heller ikke hjælpe længer at tygge Spån; mine Kæver var trætte af det frugtesløse Arbejde, og jeg lod dem hvile. Jeg gav mig over. Ovenikøbet havde en brun Appelsinskal, som jeg fandt på Gaden, og som jeg straks gav mig til at gnave af, givet mig Kvalme. Jeg var syg; Pulsåren svulmed blå på mine Håndled. Hvad havde jeg også egentlig nølet efter?
En Stenhugger lå på Maven på en stor Granitplade ved Siden af mig og hugged Indskrift; han havde blå Briller på og minded mig med én Gang om en Bekendt af mig, som jeg næsten havde glemt, en Mand, som stod i en Bank, og som jeg for en Tid tilbage havde truffet på i Oplandske Kafé.
FALK. Ja vi, de venneløse to i verden, vi er de rige; vi har lykkens skat, vi, som står udenfor og ser på færden igennem ruden i den stille nat; lad lamper lyse og lad toner klinge, lad dem derinde sig i dansen svinge; se opad, Svanhild, opad i det blå; der lyser også tusend lamper små SVANHILD. Lyt, stilt, du elskte, i den svale kveld går gennem lindens løv et tonevæld
Jeg mødte den ny Rejsende allerede i Trappen, en ung Mand med store blå Ankertegninger på Håndbagerne; bagefter ham fulgte en Sjouer med en Skibskiste på Skulderen. Den fremmede var vist en Sjømand, altså blot en tilfældig Rejsende for Natten; han skulde nok ikke optage mit Værelse i nogen længere Tid.
På Vognen lå Sengeklæder og Møbler, mølædte Senge og Komoder, rødmalede Stole med tre Ben, Matter, Jærnskrab, Bliktøj. En liden Pige, bare et Barn, en rigtig hæslig Unge med forkølet Næse, sad oppe i Læsset og holdt sig fast med sine stakkels blå Hænder, for ikke at tumle ned.
Dagens Ord
Andre Ser