United States or Spain ? Vote for the TOP Country of the Week !


Du kan til Dels have Ret!“ svarede David. „Tal med Zina og de øvrige derom. Vi vil alle gerne have noget udrettet.“ Han rejste sig for at tage Afsked. „Jeg maa hen til mine tre rejsende,“ sagde han. „Hvorledes skal vi for Resten bære os ad med Sazepin? Vil du gaa med og hilse paa ham, eller skal han komme til dig?“

Dette gav mig Kræfter; ligge Rådstuen vilde jeg ikke. Med foroverbøjet Krop, med Hånden stemt mod venstre Ribben, forat dulme Stingene lidt, kaved jeg fremad, holdt Øjnene fæstet i Fortouget, for ikke at tvinge mulige Bekendte til at hilse, og hasted hen til Brandvagten. Gudskelov, Klokken var blot syv Vor Frelsers, jeg havde tre Timer endnu, før Porten stængtes. Hvor jeg havde været bange!

SIGURD. Billige kår tykkes mig at være, hvad du der byder; de tre hundrede skal jeg udrede og lægger til en bræmmet silkekåbe; det er en kongegave fra Ædhelstan i England og god, som nogen mand har båret den Island. DAGNY. Ret min bolde husbond; og tak, du, min fader; nu først er jeg frejdig tilsinds!

For at faa en smule afløb for noget af sin galde havde Ratje derpaa sat kursen for Sukkerhusbryggen, hvor han tog ind ti tons vand fra byens vandværk. Samtidig fik han anledning til en særdeles oplivende krangel med vagthavende havnebetjent, som han snød for tre af de nævnte ti tons.

Han hadde delt troppene sine i tre detachementer for at omringe rødhudene, som stod under kommando av Sittende-Okse, To-Maane, Galde, Dumme-Hest, Regn-i-Ansigtet, Græs, Lille-Store-Mand og andre.

Jeg havde igen siddet en af Kirkegårdene og skrevet en Artikel for et af Bladene; mens jeg var i Færd hermed, blev Klokken ti, Mørket faldt ind og Porten skulde lukkes. Jeg var sulten, meget sulten; de ti Kroner vared desværre altfor kort; nu var det to, næsten tre Døgn, siden jeg havde spist noget, og jeg følte mig noget mat, lidt anstrængt af at føre Blyanten.

Da svigted de koglende kunster brat, og barnet gik atter i mulm og nat; det var forbi med gammen og lege; af savn og længsel blev kinderne blege; det sygnede hen og leved alle dage i en evig, en unævnelig klage. Nej, nej, min ungdom er mere værd. Tre år af mit liv har jeg ofret ham, min husbond; men nu det briste. Mægted jeg længere sligt at friste, måtte jeg være som duen tam.

Tre Personer

Hør en Gang, Onesime,“ sagde han yderst venligt. „Jeg forstaar jo nok, at du er en skikkelig Fyr, og jeg vil give dig tre Rubler, hvis du kan hjælpe mig! Gør en Runde i de nærmest liggende Restaurationer og Kaféer og se, om du kan finde din logerende.“ „Jo, Deres Højvelbaarenhed! Men jeg er rigtignok nødt til at rejse til Poltava i Dag.“

Der boed ingen ind ad denne Port, foruden en tre, fire Hester og mig; det var forøvrigt en Stald og et Blikkenslagerværksted . . . . Hun var ganske vist Vildspor, desværre, når hun ledte efter nogen her. Da vender hun Ansigtet bort og siger: »Jeg leder ikke efter nogen, jeg bare står her, det faldt mig ind . . . .« Hun holdt inde.