United States or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !


GUDMUND. mægtig er elskov; i menneskets bryst vækker den tanker og længsel og lyst. Men kom, lad os begge til din søster ind. GUDMUND. Alt bør hun kende. GUDMUND. Nu godt; jeg går. GUDMUND. Der bier du? SIGNE. Til du har talt med hende. MARGIT. I stuen er både gammen og glæde; fruer og svende monne dansen træde. Det blev mig lummert om pande og bryst; Gudmund var ikke derinde.

Stien førte indover langs bakkens helding og ned i osteriets kjøkkenhave. Rundt det lille vandbassin jaget Heggen frøken Palm. De skvættet vand paa hinanden, saa draaperne funklet i solen, og hun skrek av latter. Igjen skyllet rødmen over Jennys hals og nakke. Helge fulgte efter hende nedigjennem grønsakebedene. Heggen og frøken Palm sluttet fred borte ved bassinet. «Dansen gaarsa Helge sagte.

Men skøiten stak ud rev efter rev, til storseilet stod i top. Og saa begyndte dansen. Til en begyndelse gik det herlig; for saalænge skøiten endnu maatte krydse havde «Styggen» alle fordele. Stolmen laa allerede langt agterud før skøiten fik svinget om næsset; men da fik den først vind i seilene for alvor. Hu, hei, saa den seilet.

FALK. Ja vi, de venneløse to i verden, vi er de rige; vi har lykkens skat, vi, som står udenfor og ser færden igennem ruden i den stille nat; lad lamper lyse og lad toner klinge, lad dem derinde sig i dansen svinge; se opad, Svanhild, opad i det blå; der lyser også tusend lamper små SVANHILD. Lyt, stilt, du elskte, i den svale kveld går gennem lindens løv et tonevæld