United States or Uruguay ? Vote for the TOP Country of the Week !


I har tvunget mig til at øve oprørsfærd, ikke for at støtte vor sag, men for at fremme eders egne anslag hvilke de end monne være. Jeg kan ikke længer træde tilbage. Men tro ikke derfor, at I har sejret! Jeg skal vide at gøre eder uskadelig . FRU INGER. Vær rolig, herr rigsråd! Det gælder ikke livet. Men udenfor Østråts porte kommer I ikke, før sejren er vor. NILS LYKKE. Død og ulykke!

GUDMUND. mægtig er elskov; i menneskets bryst vækker den tanker og længsel og lyst. Men kom, lad os begge til din søster ind. GUDMUND. Alt bør hun kende. GUDMUND. Nu godt; jeg går. GUDMUND. Der bier du? SIGNE. Til du har talt med hende. MARGIT. I stuen er både gammen og glæde; fruer og svende monne dansen træde. Det blev mig lummert om pande og bryst; Gudmund var ikke derinde.

Jeg finder dette besynderligt, at jeg uvilkårlig sagtner mine Skridt; i dette Øjeblik er mine Tanker i god Orden, men jeg er meget ophidset, mine Nerver er optirrede af det sidste Måltid. Jeg går som sædvanligt lige forbi hende, kommer næsten til Porten og er i Færd med at træde indenfor. Da standser jeg. Jeg får med ét en Indskydelse.

Og jeg gør det ikke forat vække Medlidenhed, men forat håne mig selv, stille mig i Gabestokken; jeg kunde væltet mig ned i Gaden og bedt »Kommandøren« over mig, træde mit Ansigt. Jeg siger ikke engang Godaften.

FRU INGER. Nej, vi skal ikke tåle det. Men at bruge våben, at træde frem i åben dyst, hvor vilde det bære hen, længe vi ikke alle er enige? Og stod det nogen tid værre til med enigheden hertillands, end netop nu? Nej, skal vi kunne udrette noget, det ske i løndom og stilhed. Vi , som jeg siger dig, stunder til at område os.

CETHEGUS. Formår du det? Se, dertil fordres en Catilinas kraft og vilde mod. LENTULUS. Ej fattes modet mig; ej heller kraft. Kun hånd værket! Eller vil I træde tilbage nu, da øjeblikket maner? Nu eller aldrig! Alting tyder et heldigt udfald STATILIUS. Godt; vi følger dig! FLERE. Vi følger dig! GABINIUS. Nu ja, når Catilina forlader os, er du vel nærmest til at tage styret efter ham.

Hun erkendte fuldt ud, at det var Andreys Pligt at træde til her hendes Andrey kunde ikke holde sig tilbage i en Sag som denne! men hendes Angst og Sorg for ham blev ikke mindre derved. Alt for den store Sag! I Themis’ Tempel. I et af de tarveligere Kvarterer i Dubravnik sad en Aften i Begyndelsen af Foraaret to unge Mænd foran et aabent Vindue.

Planen var i sin Helhed meget simpel. Andrey skulde den næste Morgen tidlig Klokken syv være paa Stedet med ti Mand for at sikre sig Plads forud. De andre fyrretyve skulde opholde sig paa forskellige, bestemte Steder i Nærheden og først efterhaanden, som der kom Bud efter dem, træde til. I

Kom, lad mig trykke kransen i dit hår; den har en stærk, en lægsom glemsels-kraft; den dysser dig til ro! den dræber mindet. Den dræber mindet? Tør jeg tro dit ord? tryk din giftkrans tæt omkring min pande. Nu er du smykket. Sådan skal du træde for mørkets fyrste frem, min Catilina! CATILINA. Kom, lad os ! Did ned jeg higer såre; jeg stunder hjem til alle skyggers land. Lad os tilsammen !