United States or Zambia ? Vote for the TOP Country of the Week !


FRU INGER. Nej, vi skal ikke tåle det. Men at bruge våben, at træde frem i åben dyst, hvor vilde det bære hen, længe vi ikke alle er enige? Og stod det nogen tid værre til med enigheden hertillands, end netop nu? Nej, skal vi kunne udrette noget, det ske i løndom og stilhed. Vi , som jeg siger dig, stunder til at område os.

Det gælder ej at skue, som Asynjen, fra højden over al den vilde dyst; nej, bære skønhedsmærket i sit bryst, som Hellig-Olaf bar sit kors brynjen, at se med langsyn over slagets vidder, skønt hildet han i kampens virvar sidder, et skimt af sol bag tågen at bevare, det er det livsenskrav, en mand skal klare! SVANHILD. Og De vil klare det, når De står fri, og står alene.

Nu vel; jeg skal handle for jer; jeg skal hævne al den forsmædelse, der er overgået vort folk og vor æt! FRU INGER. Du? Hvad har du i sinde? ELINE. Jeg går min vej, ligesom I går eders . Hvad jeg har i sinde, véd jeg ikke selv; men jeg føler kræfter i mig til at vove alt for vor retfærdige sag. FRU INGER. Da vil du en hård dyst at bestå.

OLLOVICO. Ja; men rådets afslag hvert billigt krav lod ingen anden vej til redning åben; og sejrens løn, hvis vore venner sejrer, opvejer vel den farefulde dyst, der snart os venter nu. AMBIORIX. er det, broder! OLLOVICO. Løsrivelse fra Romas herrevælde, vor tabte frihed er vel værd en kamp. AMBIORIX. Ad kortest vej vi haste til hjemmet; i hele Gallien vi oprør tænde.