United States or Canada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Så kom de stille år. Ingen rejste sig mere. Herrerne kunde trykke os ned så dybt og så tungt de lysted. Der var stunder, da jeg væmmedes over mig selv. Thi hvad havde jeg at gøre? Intet, uden at ængstes, forhånes og føde døtre til verden. Mine døtre! Gud må forlade mig det, ifald jeg ikke har en moders hjerte for dem. Mine pligter som hustru var mig et hoveriarbejde.
Hun var død, hendes sorg var ikke mere i hende, men den var i ham der levet den videre og vilde ikke dø, før han døde selv. Og fordi den var levende, vilde den vokse og forandres han kunde ikke vite, hvordan hans sorg vilde se ut om ti aar men den kunde vokse til noget stort og deilig. Saa længe han levet, vilde der komme stunder, da han følte den underlig tunge og dype glæde, fordi det var slik.
FRU INGER. Nej, vi skal ikke tåle det. Men at bruge våben, at træde frem i åben dyst, hvor vilde det bære hen, så længe vi ikke alle er enige? Og stod det nogen tid værre til med enigheden hertillands, end netop nu? Nej, skal vi kunne udrette noget, så må det ske i løndom og stilhed. Vi må, som jeg siger dig, få stunder til at område os.
Tror du da, der lever en eneste sjæl, som ikke har stunder, da man tviler paa sig selv. Nei barn der maa være et andet menneske, som man deponerer sit bedste hos sin kjærlighet og sin tillid og se den bank maa man kunne stole paa. Naar jeg sier dig, at mit eget liv siden jeg blev gift har været et helvede saa bruker jeg ikke for sterke ord.
Saa længe han levet, vilde der komme stunder, da han bebreidet hende, at hun hadde valgt at dø Jenny, du skulde ikke ha gjort det . Og der vilde komme stunder, da han syntes hun maatte gjøre det, slik hun var . Det var for det ogsaa, at han elsket hende evig saa længe han levet. Bare ett vilde aldrig ske at han ønsket, han aldrig var kommet til at elske hende.
Men det var bedst så; for nu gør jeg snart opfindelsen; og da tror doktor Relling, ligesom jeg, at far kan få lov til at bære uniformen igen. Jeg vil fordre det som min eneste løn. GREGERS. Så det er det med uniformen, som han ? HJALMAR. Ja, det er det, han mest higer og stunder efter. Du kan ikke forestille dig, hvorledes det skærer mig i hjertet for ham.
Saa længe han levet, vilde der komme stunder, da han vaandet sig som nu, fordi det var slik. Og dog var det bare ham, som eiet hende. Bare i hans haand kunde hendes gyldne haar funkle nu. Hun selv, hun levet i ham nu hendes sjæl og hendes billede stod speilet i ham, saa klart og fast som i stille vand.
Kom, lad mig trykke kransen i dit hår; den har en stærk, en lægsom glemsels-kraft; den dysser dig til ro! den dræber mindet. Den dræber mindet? Tør jeg tro dit ord? Så tryk din giftkrans tæt omkring min pande. Nu er du smykket. Sådan skal du træde for mørkets fyrste frem, min Catilina! CATILINA. Kom, lad os gå! Did ned jeg higer såre; jeg stunder hjem til alle skyggers land. Lad os tilsammen gå!
Dagens Ord
Andre Ser