United States or Singapore ? Vote for the TOP Country of the Week !
Når jeg lå der inde på sofaen og grubled over opfindelsen, da aned jeg nok, at den vilde sluge min sidste livskraft. Jeg følte jo nok, at den dag, da jeg havde fåt patentet i mine hænder, den dag vilde bli min afskedsdag. Og så var det min drøm, at da skulde du sidde igen som den hedengangne opfinders velhavende enke. Nej, du må ikke snakke slig, Ekdal.
GREGERS. Hvad tid omtrent tror du den opfindelsen kan bli' færdig? HJALMAR. Nej, herre gud, du må ikke spørge mig om sådanne enkeltheder som tiden. En opfindelse, det er noget, som en ikke helt og holdent er herre over selv. Det kommer for en stor del an på inspirationen, på en indskydelse, og det er næsten umulig på forhånd at beregne, hvad tid den indtræder. GREGERS. Men fremad går det da vel?
GINA. Nej men hvad skal da det være til, Ekdal? Det er jo bare at gøre dig livet surt. Jeg passer nok fotograferingen, jeg; og så blir du ved at stelle med opfindelsen. HEDVIG. Og så med vildanden, far, og med alle hønsene og kaninerne og ! HJALMAR. Snak ikke til mig om det tøjeri! Fra imorgen af sætter jeg aldrig mere min fod der inde på loftet.
Nu synes jeg, her er fast grund at bygge på, og begynd så forfra. Og husk på, du har jo også opfindelsen at leve for. HJALMAR. Å tal ikke om opfindelsen. Det har kanske lange udsigter med den. GREGERS. Så? HJALMAR. Ja herre gud, hvad vil du egentlig, jeg skal opfinde? De andre har jo opfundet det meste i forvejen. Det blir vanskeligere dag for dag
HJALMAR. Det stinger mig som en kniv igennem hjertet, når jeg tænker på, at det skal bli' så ringe; bare en liden festlig tilstelning inde på loftet HEDVIG. Å men det blir just dejligt, det! RELLING. Og vent så bare til den mærkelige opfindelsen kommer til verden, Hedvig! HJALMAR. Ja da da skal du se! Hedvig, jeg har besluttet at sikkre din fremtid. Du skal få det godt så længe du lever.
GREGERS. Nej, nej, det sa' også din kone nu nylig. HJALMAR. Jeg svor, at skulde jeg vie mine kræfter til den håndtering, så skulde jeg også hæve den så højt, at den blev både til en kunst og til en videnskab. Og så beslutted jeg at gøre den mærkelige opfindelsen. GREGERS. Og hvad består så den opfindelsen i? Hvad går den ud på? HJALMAR. Ja, kære, du må ikke spørge således om enkeltheder endnu.
Hvor henter jeg nu den fornødne spænstighed fra, til at føre opfindelsen over i virkelighedens verden? Kanske dør den med mig; og da er det din forgangenhed, Gina, som har dræbt den. Nej, du må da ikke sige noget sligt noget, Ekdal. Jeg, som alle mine dage bare vilde gøre altingen til det bedste for dig! HJALMAR. Jeg spør, hvad blir der nu af familjeforsørgerens drøm?
HJALMAR. Ja visst går det fremad. Jeg tumler hver eneste dag med opfindelsen; den fylder mig. Hver eftermiddag, når jeg har spist, lukker jeg mig inde i dagligstuen, hvor jeg kan gruble i ro. Men man må bare ikke jage på mig; for det nytter ikke til noget; det siger Relling også. GREGERS. Og du synes ikke, at alle de anstalterne der inde på loftet dra'r dig bort og spreder dig for meget?
GREGERS. Opfindelsen? Nej. HJALMAR. Så? Du har ikke det? Å nej, der oppe i skogtrakterne og ødemarkerne GREGERS. Du har altså gjort en opfindelse! HJALMAR. Ikke ganske gjort den endnu; men jeg holder på med det. Du kan jo nok tænke dig, at da jeg beslutted at offre mig for fotografien, så var det ikke for at gå her og ta' portrætter af alskens hverdagsmennesker.
Ikke så meget for opfindelsen i og for sig; men fordi Hedvig trode på den, trode på den med barnesindets hele magt og styrke. Ja, det vil sige, jeg dåre har gåt her og bildt mig ind, at hun trode på den. GREGERS. Kan du virkelig tænke, at Hedvig skulde været falsk imod dig! HJALMAR. Nu kan jeg tænke, hvad det så skal være. Det er Hedvig, som står ivejen.
Dagens Ord
Andre Ser