United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
GREGERS. Hvis De har ret, og jeg har uret, så er ikke livet værd at leve. RELLING. Å, livet kunde være ganske bra' alligevel, når vi bare måtte få være i fred for disse velsignede rykkere, som render os fattigfolk på dørene med den ideale fordring. I så fald er jeg glad, at min bestemmelse er, hvad den er. RELLING. Med forlov, hvad er da Deres bestemmelse? At være den trettende mand tilbords.
Der er ingen aar av ens liv, som er spildt, saalænge man ikke er slik stelt, at selvmord er den eneste utvei. Og jeg tror ikke de gamle fra de gyldne illusioners tid var bedre stelt deres ungdomsillusioner ribbet livet fra dem. Vi de fleste unge jeg kjender, startet uten illusioner vi blev kastet ut i kampen for eksistensen, næsten alle, før vi var voksne omtrent.
Hun bladet og læste her og der. Det var Leopardis hymne til Italien, som Gunnar var saa begeistret for. Hun læste den. Margen var svart av gloser og blækflekker. Det var som en hilsen fra ham inderligere end nogen av hans breve. Han ropte paa hende, ung og sund og fast og virkelysten. Han bad hende komme tilbake til livet og arbeidet. Ja om hun kunde ta sig sammen og begynde at arbeide igjen.
For Andrey med hans mange dyrekøbte Erfaringer i Livet var Tania trods sine nitten Aar omtrent et Barn endnu; men der var alligevel i deres Smag, i
Jamen gud Jenny jeg maa jo være det. Det var forresten Dem jeg saa den aftenen ikke hende. Jeg saa Dem allerede om eftermiddagen De gik opover Corsoen. Jeg stod og syntes, livet var nyt og eventyrlig og De gik forbi mig, lys og rank og fremmed. Siden, da jeg hadde gaat og drevet rundt og rundt i mørkningen i den fremmede byen, saa møtte jeg Dem igjen.
Da føler jeg hendes Arme om mig, hun ånder henover mit Ansigt, hvisker: Velkommen, Elskede! Kys mig! Mer . . . . mer . . . . Jeg ser fra min Bænk Stjærner for mine Øjne, og min Tanke stryger ind i en Orkan af Lys . . . . Jeg var falden i Søvn, der jeg lå, og blev vækket af Konstablen. Der sad jeg, ubarmhjærtigen kaldt tilbage til Livet og Elendigheden.
Han kunde jo gaa hjem; men siden Dina Ratje født Weidemann igaaraftes havde hørt nævne de mange kontanter, havde der været saa mange antydninger og hentydninger og vink om alle de ting som hun og barnene absolut maatte have nye, at det kanske ikke var værd at holde for nær opunder der for det første. Jonas Ratje karvet i piben og belavet sig paa at nyde livet.
Knap er Brigantinen borte bag den sikkre Bais Entree, snever, som en Fæstnings Porte, før vi høre Skud paa Skud, og imellem dem vort eget Gammel-Englands Entringsskrig. ...Hurra, boys! Chaluppen ud! fuld af Folk, som havde leget med Pirater før om Livet: Mand mod Mand, paa Kniven Krig, Krig hvor ei Pardon blier givet!
Den slanke og spæde, litt lute skikkelsen. Det syntes næsten ikke, at haaret var graanet saa blond var fru Berner. Og hun hadde noget underlig uberørt, pikeagtig over trækkene, endda hun var blit noksaa rynket. Men det var som om bare aarene og ikke livet hadde furet det ansigt. Trods alt, hun hadde gjennemgaat. Naar hun nu engang fik vite det.
HJALMAR. I en sådan stund havde Hjalmar Ekdal pistolen rettet mod sit eget bryst. GREGERS Du tænkte også på at ! HJALMAR. Ja. GREGERS. Men du skød ikke? HJALMAR. Nej. I det afgørende øjeblik vandt jeg sejr over mig selv. Jeg blev i live. Men du kan tro, der hører mod til at vælge livet under de vilkår. GREGERS. Ja, det er som man tar det. HJALMAR. Jo, ubetinget, du.
Dagens Ord
Andre Ser