United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. I en sådan stund havde Hjalmar Ekdal pistolen rettet mod sit eget bryst. GREGERS Du tænkte også på at ! HJALMAR. Ja. GREGERS. Men du skød ikke? HJALMAR. Nej. I det afgørende øjeblik vandt jeg sejr over mig selv. Jeg blev i live. Men du kan tro, der hører mod til at vælge livet under de vilkår. GREGERS. Ja, det er som man tar det. HJALMAR. Jo, ubetinget, du.
SIGURD. Bedst, ifald det så kunde føje sig. ØRNULF. Der er min hånd. Du er en ypperlig kæmpe; så ramme hug har ingen før skiftet med gamle Ørnulf. Lad det være de sidste sværdhug, der skiftes mellem os to. Og hermed byder jeg dig selvdømme i den sag, der er os imellem; er du villig til at vælge de vilkår? ØRNULF. Det er jeg, og ret nu skal tvisten jævnes.
HJØRDIS. Selv er du skyld deri: stærkt og kækt sømmer det sig manden at handle. Da jeg satte hint svære vilkår for den der skulde vinde mig, da tænkte jeg forvist på dig; og dog kunde du ! SIGURD. Jeg kendte Gunnars sjælesot; jeg alene kunde læge den; hvad var vel så for mig at vælge mellem?
Hvad han gjorde, var altsaa at vælge et sted, og saa faa en av sine officerer eller sjøfolk til at nedsætte sig der, idet han gav dem nok penger til at kunne komme godt igang med en eller anden bestilling. Enhver av disse fik en „nøkkel“ som de skulde ta i forvaring til gjengjæld for de penge gamle „Granit“ sendte over til dem.
Hun maatte forsøke vælge, om hun skulde leve eller dø. Hun vilde ditned igjen, hvor hun engang hadde følt sig fri og sterk alene, bare med sit arbeide. Hun længtet efter det og efter vennerne, de paalidelige kamerater, som ikke kom hinanden saa nær, at det gjorde vondt, men levet side om side med hver sit eget og det som var deres alle tillid til sine evner, glæde ved sit virke.
Den, jeg vil vælge, må ikke finde sig i at sidde i ringe kår; ingen hæder må tykkes hende så høj, at hun jo higer efter den; i viking må hun villig følge mig; hærklæder må hun bære; hun må ægge mig til strid og ikke blinke med øjnene, der sværdene lyner; thi er hun ræd av sind, da times mig liden hæder". Ej sandt, så talte Sigurd? Det gjorde han men Ha, du mener at ?
Nei, enten gaar vi nu ret ind ved Marstenen og giver pokker i den plimsoleren, eller ogsaa gaar vi ned og tager hende paa slæb. Nu kan du vælge.» Først troede jeg at manden var gal eller fuld. Vi havde vaaget i toogethalvt døgn, og skulde vi nu tage seileren paa slæb fik vi mindst tolv timers ekstra arbeide.
Spionen, som nu maatte gøre sit Valg, hvilken af de to han vilde følge, standsede raadvild et Øjeblik. Andrey var den ældste og smigrede sig med at se langt mere værdig og alvorlig ud end Georg; han var vis paa, at Manden vilde vælge ham.
Jeg så Dem vokse, så Dem foldes ud; De ejed alt, hvad jeg hos kvinden skatter; men længe så jeg kun i Dem en datter; nu spør jeg vil De være mig en brud? Tal ikke mere! GULDSTAD. Rolig; hun skal svare Spørg også De, så kan hun vælge frit. FALK. Jeg siger De? Det gælder at bevare tre liv for lykken, ej alene mit.
Sig mig, er der mange, der ser paa Tingene med Sazepins Øjne?“ „Nej, han er én af de faa Særlinge, der ikke vil have med Socialismen at gøre. De andre har deres Synspunkt, og Georg er deres Profet. Du har vel læst hans Ting?“ „Ja!“ „Og synes du om dem?“ „Jo, hvorfor skulde jeg ikke det?“ „Nej, jeg tænkte det nok! Jeg for min Del vilde hælde til Sazepins Anskuelser, hvis jeg skulde vælge.“
Dagens Ord
Andre Ser