United States or Serbia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nej, nej; nu må den sidste redning fristes. BENGT. Hvad fattes dig? Mig tykkes, du er så bleg. MARGIT. Det går snart over. Men jeg tror dog, jeg mindes ét. BENGT. Ret så, min hustru! Kom med det. MARGIT. Næsten er jeg bange for, det vil lidet huge jer; men det får nu være.
SIGURD. Billige kår tykkes mig at være, hvad du der byder; de tre hundrede skal jeg udrede og lægger til en bræmmet silkekåbe; det er en kongegave fra Ædhelstan i England og så god, som nogen mand har båret den på Island. DAGNY. Ret så min bolde husbond; og tak, du, min fader; nu først er jeg frejdig tilsinds!
GUNNAR. Og vi, Hjørdis, vi som tænkte på ; ja, det er som jeg siger, trolddom ligger over al din tale; hver en dåd tykkes mig fager, når du nævner den. Hvad mener du? GUNNAR. Intet, intet! Tak for budskabet, Dagny; nu går jeg at samle mine svende. Spørg ikke om det. Igår bar han Thorolfs lig til skibene; nu kaster han en haug ved stranden; der skal hans sønner lægges.
Stolt og oprejst står den ene, og den anden lænes til bordet, hvor de tykkes spille et forborgent brikkespil. Brikker bytter de og flytter om fra sted til sted; da er spillet tabt og vundet, og i jorden synker ned hun, som spillet tabte, kvinden med det lyse smil; og de smykte børneklynger viger bort med il.
DAGNY. Nej, jeg får friste et råd til; jeg kender ham. Højlagt har du dine sønner; men du er jo skald; det sømmer sig at kvæde til deres minde. Kvæde? Nej, nej; igår kunde jeg det; idag er jeg for gammel. DAGNY. Det må du dog; hæderlige mænd var dine sønner alle; et kvæde må siges om dem, og det kan ingen i ætten uden du. Kvæde? Hvad tykkes dig , Sigurd?
CATILINA. Hvor blankt dit øje stirrer på mig! Silvias skygge du tykkes lig i lampens matte skin! Ja, nu forstår jeg det. Fra mine blikke er sløret faldet, og jeg ser i natten. Had var det, som, da første gang jeg skued på torvet ham, sig sænked i mit bryst. En selsom følelse; en blodrød flamme!
GUDMUND. Signe, min dejligste blomme! SIGNE. Som hun gik også jeg i en drømmende blund; de gådefulde ord, du ikveld har mig sagt om kærligheds magt, har mig frydelig vakt. Aldrig tyktes himlen mig før så blå, aldrig så fager den verden vide; mig tykkes, jeg kan fuglenes røst forstå, når jeg vandrer med dig under lide.
Men hvad forehavendet med ridderen angår, så tykkes det mig, at I frister et voveligt spil. Dersom I nu forregned eder? Dersom eders datter ? Thi der siges jo, at ingen kvinde mægter stå sig imod denne snigende djævel. FRU INGER. Min datter? Tror I, at hun ? Nej, vær kun tryg; jeg kender Eline bedre. Alt, hvad hun har hørt til hans pris, har gjort hende hadsk imod ham.
SIGURD. Mig tykkes at så er billigt; du får gøre som hun siger. DAGNY. Ilde vil det tykkes dine grander på Island, når arveøllet skal drikkes over Ørnulfs ætlinge, og intet kvad er digtet. Til at følge dine sønner har du tid nok. ØRNULF. Nu ja, jeg vil prøve det; og du, Dagny, lyt til, at du siden kan riste kvadet på kævle!
Eders husbond mødte mig med horn og krus; han åbned for mig både dør og porte; men øde tykkes mig eders hus; hallen er mørk; mine venner er borte. Nu godt; jeg stiger påny til fjelds. GUDMUND. Mit sind er ej som en træls. Nu tykkes mig livet en uselig gave; Jeg agter det fast for intet værd. Skrinlagt har I alt, hvad der var mig kært; mit fagreste håb jeg måtte begrave. Farvel da, fru Margit!
Dagens Ord
Andre Ser