United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Naturligvis vilde det jo være bedst at slippe. Hittil hadde det jo gaat godt. Hun vilde ikke tænke paa det . Gert skulde vel bli fortvilet . Aa men gud ogsaa hvis det var saan nu! Hadde det endda kommet dengang hun elsket ham eller trodde, hun elsket ham. Og hun kunde reist fra ham i den tro. Men nu nu, da alt som hadde været mellem dem var smuldret i biter, tæret op av hendes tænken og grublen .

Ja hu sa, hu hadde kjøpt det selv, og det hadde a vist med sukkeret og ». «Ja tro det dasa den anden. «Jaha. Jo det var i en papirspose altsaa men eggene hadde a tat. Ja jeg sa ifra kan De vite.

Der er det jo Inger Gyldenløve plejer stå og stirre udover landevejen, som om hun vented en, der aldrig kommer. Eline? Ja, det er Eline hun heder. Kan jeg rigtig tro , at hun er mærkværdig, kløgtig og djærv, som Lucia sagde? Fager skal hun også være. Men til ægtehustru ? ligetil burde jeg ikke have skrevet. Hun vil ikke svide gården af over os.

Pastor Skarping holdt liktalen. Hans tekst var: „Vel du gode og tro tjener; du har været tro over det lille. Jeg vil sætte dig over meget. Gaa ind til din Herres glæde.“ Matt. 25, 23. „Disse ord er det vidnesbyrd som Herren gav den tjener som kom tilbake med sine talenter. Døden minder os altid om regnskap og opgjør. I opgjørets stund blir det spørsmaal om hvad Herren sier om os.

Tænk dig, Margit, hvor godt vi skal leve sammen som grander. drager vi gæsteri til hinanden, og sidder vi, lang dagen er, hver med sin hustru skødet, og drikker og snakker sammen om løst og fast. BENGT. Ha-ha-ha; i førstningen, tænker jeg, Gudmund vil se lidt umildt til mig, når jeg favner dig; men sligt forvinder han snart, kan jeg tro. BENGT. hid med det!

Vent til sorgen kommer og gulner livets lyse, grønne sommer, vent til den nager vågen og i drømme, kan om styrken af min tro De dømme. Men vil I to da aldrig holde fred? Nu har du gjort herr Falk for alvor vred. Frøken Skære blander sig i samtalen. Mon jeg skal tro, som hun det tror trygt, at himlen vil GULDSTAD. Å nej Gud vil den ikke!

I tro mig, Olaf Skaktavl, jeg mener det ærligt med mine landsmænd. Men jeg er lidet min egen herre. Der gives visse ting, som holdes dulgt, hvis jeg ikke skal rammes til døden. Dog, er jeg først sikker fra den kant, da skal I erfare, om jeg har glemt, hvad jeg svor ved Knut Alfsøns lig. Jeg vilde nødig tro ilde om eder.

DAGNY. Ja, men du ØRNULF. Jeg? Jeg fryser ikke. DAGNY. Du har intet spist idag; vil du ikke ind? Natverdsbordet står rede. ØRNULF. Lad natverdsbordet stå; jeg er ikke sulten. DAGNY. Men at sidde her stille; tro mig, det bader dig ikke; du er lidet vant til det. ØRNULF. Vel sandt; der er noget, som klemmer mig for bringen; jeg kan ikke trække vejret. Ophold.

For mig er livet en nat sort; der er ikke sol eller stjerne. Og intet mægter min kvide at fjerne; thi, ak, jeg har byttet min ungdom bort. Mit frejdige sind jeg solgte for guld; jeg hilded mig selv i brogede lænker. Tro mig, klageligt vederlag skænker rigdom, når barmen er sorrigfuld. Dengang vi var børn, hvor var jeg da fro!

Men der var ikke maate paa stas med kappelan Arnesen, da min søster og han blev forlovet. Jeg utstaar ikke min svoger. Jeg tror ikke, far taaler ham heller. Men mor . Min fordums forlovede het Katrine, men hun blev kaldt Titti bestandig. Jeg saa hun satte Titti i avisen ogsaa, da hun giftet sig . Uf ja, De kan tro, det var en dum historie. Det er tre aar siden nu.